Professor-Sense giver svar på spørgsmål omkring kost og kemi

Se hvem Professor-Sense er her

1) Hvordan produceres sødemidlerne Erythritol og Stevia, og hvad er mest naturligt af de to?

Både Erythritol (f.eks. ”Sukrin”) og Stevia (stevia-glykosid) er fine hvide pulvere, der anvendes som sødemidler og som ikke indeholder kalorier. Når jeg her skriver Stevia mener jeg det rene stevia-glycosid uden tilsætning af f.eks. sukker eller andre kalorieholdige fyldstoffer.

 

Erythritol findes naturligt i visse frugter, men kun i lille mængde. Derfor fremstilles Erythritol industrielt ved gæringsprocesser ud fra glukose, der for eksempel fås fra majsstivelse. Efter gæringen rengøres blandingen ved filtrering, og det rene Erythritol isoleres som et hvidt pulver efter krystallisation og tørring.

Stevia fås fra tørrede blade fra Stevia-planten (Stevia rebaudiana). Disse blade indeholder vægtmæssigt 5-10% Stevia, som udvindes fra bladende ved udtrækning med vand (eller alkohol) efter samme princip, som når man laver en kop te ud fra teblade. Derpå filtreres udtrækket, og det rene Stevia isoleres efter krystallisation og tørring.

 

Produktionsprocessen for Stevia er faktisk meget lig processen, hvor almindelig sukker produceres fra sukkerroer. Her knuses roerne, der udtrækkes med vand, blandingen filtreres, og sukkeret udkrystalliseres og tørres. Andre stoffer kan tilsættes under processerne for at lette oprensningen. For eksempel tilsættes calcium-ioner ofte før filtrering under produktion af både sukker og Stevia, da calcium binder visse urenheder.

 

Professor-Sense konkluderer:

Erythritol og Stevia (stevia-glykosid) er naturligt forekommende kemiske forbindelser. Men før disse ender i fødevarer eller på butikshylderne, har de været udsat for bioteknologiske og kemiske processer under produktionen, akkurat som det er tilfældet med for eksempel sukker. Erythritol og Stevia er udmærkede alternativer til sukker, hvis man vil undgå alle sukkerets kalorier og uønskede virkninger. Smagen af Erythritol og Stevia er forskellig, så man må selv finde sin favorit.

 

Hvad angår sundhed og ”graden af naturlighed” er det min opfattelse, at de to stoffer på grundlag af den nuværende viden må betragtes som værende ens. Vær dog opmærksom på, at der sælges blandingsprodukter, hvor for eksempel Stevia er blandet med sukker. Vil man have et produkt, der er helt naturligt og uforarbejdet, kan man vælge at bruge knuste Stevia-blade.

 

Referencer til relevant videnskabelig litteratur:

[1] H.-J. Moon, M. Jeya, I.-W. Kim, J.-K. Lee: Biotechnological production of erythritol and its applications; Applied Microbiology and Biotechnology, 2010, 86, 1017-1025. [2] M. Puri, D. Sharma, A. K. Tiwari: Downstream processing of stevioside and its potential applications; Biotechnology Advances, 2011, 29, 781-791.

 

2) Resistent stivelse

Resistent stivelse er en type af stivelse, som vi ikke kan nedbryde til glukose. Resistent stivelse kan betragtes som en form for kostfibre, der har en række gode egenskaber for vores helbred, for eksempel øget insulin-sensitivitet, forbedret appetit-kontrol og bedre fordøjelse. Resistent stivelse dannes, når stivelsesholdige fødevarer som kartofler, pasta eller ris opvarmes (for eksempel koges) og derpå afkøles. Herved sker der en kemisk omdannelse af en del af stivelsen fra en krystallinsk form (der kan fordøjes) via en gelatine-lignende form til en tæt sammenpakket form ("resistent stivelse"), der ikke kan fordøjes. Hvis opvarmning/afkøling gentages, dannes endnu mere af den resistente stivelse.

 

Referencer til relevant videnskabelig litteratur:

Resistant starch: A review of the physical properties and biological impact. Carbohydrate Polymers, 2000, 41, 285-292.

Resistant starch as functional ingredient: A review. Food Research International, 2010, 43, 931-942.  

 

3) Hvad er din mening om artiklen "Derfor skal du holde dig fra fedt-diæter"

I artiklen henvises til et forskningsprojekt, der netop er publiceret i tidsskriftet "Nature". Jeg har studeret denne artikel og de resultater, som forskerne har opnået. Studiet omhandler svært overvægtige mus, der indtog en diæt rig på fedt (60% fedt rent kaloriemæssigt). Forskerne bag studiet konkluderer, at de overvægtige mus - i sammenligning med ikke-overvægtige kontrol-mus - dannede et større antal af celler, der måske kan føre til kræft i tarmen. Studiet er interessant, men det er alt for tidligt at drage entydige konklusioner om betydningen af diæt rig på fedt for svært overvægtige menneskers risiko for at få tarmkræft. Og det skal bemærkes, at studiet omhandler mus - og vel at mærke kun svært overvægtige mus. Så det er klart, at studiet intet siger om let overvægtige eller normalvægtige menneskers risiko for at udvikle tarmkræft, hvis de f.eks. spiser LCHF kost.

 

Referencer til relevant videnskabelig litteratur:

High-fat diet enhances stemness and tumorigenicity of intestinal progenitors. Nature 2016, 531, 53–58 .

 

4) Hvad er din holdning til Aspartam?

Det kunstige sødemiddel aspartam blev godkendt til brug i USA i 1981 og i Danmark i 1983. Det findes ikke naturligt, men det er bygget op af to protein-byggesten, nemlig aminosyrerne asparaginsyre og phenylalanin. Aspartam er ca. 200 gange sødere end samme mængde sukker, så der skal ikke bruges særlig store mængder for at få den søde smag.

 

Aspartam er klassificeret som et tilsætningsstof, og det er nok det bedst undersøgte af slagsen. Et stort antal undersøgelser er blevet foretaget for at sikre, at der ikke er sundhedsrisici forbundet med brugen, og der gennemføres hele tiden nye undersøgelser. Et væld af bloggere og selvudnævnte eksperter har meninger om effekter og bivirkninger ved indtagelse af aspartam, og pressen bringer med jævne mellemrum historier om aspartam. Det vigtige efter min mening er at forholde sig til de konkrete forskningsresultater, og her er det nødvendigt at læse de oprindelige forskningsartikler. Baseret på mine undersøgelser vil jeg fremhæve følgende:

 

  1. Aspartam nedbrydes efter indtagelse til de to aminosyrer nævnt ovenfor også til methanol (”træsprit”), der er et giftigt stof, der blandt andet kan give blindhed. Men mængderne i f.eks. light sodavand er langt under den giftige mængde, og i øvrigt er der 3-4 gange mere methanol i en liter frugtjuice end i en liter light sodavand sødet med aspartam.
  2. Det er ikke dokumenteret, at aspartam i de anvendte mængder er årsag til kræft eller på anden vis er sundhedsskadeligt. Sådanne sammenhænge er vanskelige at dokumentere med sikkerhed, men der er gennemført mange undersøgelser og resultaterne af disse vurderes med mellemrum af sundhedsmyndighederne i blandt andet EU og USA. Man skal huske, at giftigheden af et stof afhænger af, hvor meget man indtager, og at praktisk taget alle stoffer er giftige, hvis man indtager rigtig store mængder.
  3. Der er også lavet undersøgelser af, om aspartam stimulerer til efterfølgende øget indtag af sukker eller endda til stigning i blodsukkeret. Her er resultaterne mere blandede, men det er min vurdering, at det ikke kan udelukkes, at et mindretal kan opleve f.eks. øget sukkertrang. Her må man hver især vurdere, om et sødemiddel ”virker for en” – og det gælder også for aspartam.

Hvis man lider af PKU (”Føllings syge” eller ”phenylketonuri”) kan man ikke tåle aspartam. Det skyldes, at et nedbrydningsprodukt af aspartam er phenylalanin, som er en giftig aminosyre for personer med PKU.

 

Så min vurdering er, at aspartam i fornuftige mængder er en udmærket erstatning for almindelig sukker. Man skal ikke overdrive brugen, og man må med sig selv vurdere, om ens krop reagerer hensigtsmæssigt på indtag af aspartam.

 

Referencer til udvalgte forskningsartikler:

”Safety of Long-term Large Doses of Aspartame”. A. S Leon et al.; Arch. Intern Med. 1989, 149, 2318-2324.

”Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut mirobiota”. J. Suez et al.; Nature, 2014, 514, 181-186.

“Consumption of artificial sweetener – and sugar-containing soda and risk of lymphoma and leukemia in men and woman”. E. S. Scherenhammer et al.: Am. J. Clin. Nutr. 2012, 96, 1419-1428.

“Associations of Sugar and Artificially Sweetened Soda with Albuminuria and Kidney Function Decline in Women”. J. Lin and G. C. Curhan; Am. Soc. Nephrology 2011, 6, 160-166.

 

5) Ingefær shot

Ingefær har siden oldtiden været brugt som naturmedicin mod tilstande som forkølelse, feber, gigt, smerter, fordøjelsesproblemer, forhøjet blodtryk og kvalme. Generelt betragtes ingefær - f.eks. som piller med tørret ingefær-pulver eller som ekstrakter (te eller shots) - som sikkert at indtage i moderate mængder. Der er behov for yderligere studier til dokumentation af effekter mod sygdommen og bivirkninger. Gravide rådes til at begrænse indtaget. Hvis man indtager ingefær-shots vil jeg anbefale, at man begrænser sit indtag. Giftighed og bivirkninger afhænger altid af mængden, og selv vand er giftigt i for høje doser. Efter min mening svarer et shot til, hvad der kan være i et snapseglas, og jeg ville begrænse indtaget til maximalt 2-3 gram ingefær om dagen. Denne mængde kunne opløses i for eksempel 1 deciliter vand (100 ml), og denne opløsning kunne deles i 2-3 daglige ingefær-shots.

 

Kilde: Ali BH et al., Food and Chemical Toxicology 2008, 46, 409-420

 

Du kan e-maile et spørgsmål til sense@slankmedfornuft.dk 
 

Tilmeld dig nyhedsmail


Udtalelser

  • Louise, 35 år

    Sense er så dejligt ligetil med helt almindelig mad og mange nemme løsninger. Jeg kan spise alle de retter, jeg hidtil har gjort, så længe jeg bare justerer på dem og tænkte dem ind i Senses tallerkenmodel.
    Læs hele historien

  • Mette, 42 år, og John, 46 år

    Vi stod sammen og tog en fælles beslutning om at ændre vores liv. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.
    Læs hele historien

  • Mette, 39 år

    Mette, 39 år

    På tidligere kure har jeg skullet veje min mad, og det kører jeg altså nemt træt i. Så er det med håndfuldene meget nemmere, og det er befriende, at jeg bare skal bruge min sunde fornuft!
    Læs hele historien

  • Karina, 42 år

    Efter den første uge havde jeg tabt 2,8 kilo, og så var jeg for alvor topmotiveret. Det er ikke længere et nederlag at købe tøj, for jeg føler mig så godt tilpas, uanset hvad jeg kravler i.
    Læs hele historien

  • Lise, 41 år

    Jeg har fået mere energi og overskud, og jeg bliver ikke så hurtigt sur og træt. Min tålmodighed er også blevet større, og det nyder især mine børn godt af.
    Læs hele historien

  • Lisbeth, 49 år

    Lisbeth, 49 år

    Denne her måde at spise på er helt almindelig, og samtidig er maden forbavsende nem at lave og inspirerende.
    Læs hele historien

  • Birgitte, 36 år

    Sense har på alle måder betydet, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg er glad og fuld af energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere.
    Læs hele historien

  • Audrey, 49 år

    Sense er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
    Læs hele historien

  • Lykke, 39 år

    Mit udgangspunkt var, at jeg gerne ville tabe mig 10-20 kilo. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.
    Læs hele historien

  • Christa, 31 år og Camilla, 32 år

    Vi har støttet hinanden undervejs, og vi har kunnet dele det hele, både glæder og frustrationer. Det har været helt uvurderligt, at vi har kunnet tage rejsen sammen.
    Læs hele historien

  • Galleri

    Instagram