shop 0
img

Malene, har tabt sig 45 kilo med Sense

Om Malene

39 år
Gift med Allan, sammen har de en dreng på 11 år
Afdelingsleder på en folkeskole
Har tabt sig 45 kilo med Sense på et år, er fem kilo fra sit mål

 

Sådan levede jeg før Sense

Før jeg blev gravid med min søn, der i dag er 11 år, var jeg normalvægtig. Jeg gik ikke særlig meget op i min vægt – primært fordi det ikke var nødvendigt. Jeg spiste sundt og varieret af helt almindelig mad. Under min graviditet gav jeg desværre slip på de gode madvaner, jeg havde. Jeg var nok det, man kunne kalde en glad, gravid kvinde, der nød god mad i rigelige mængder, og det kom til at koste mig 30 ekstra kilo. Jeg havde en forestilling om, at kiloene ville forsvinde igen, når barnet først var kommet ud – men sådan gik det ikke.

 

De ekstra graviditetskilo sendte mig direkte i armene på alverdens forskellige slankekure. Lige fra hurtige mirakelkure til stringente proteinkure. Og jo, de virkede – jeg tabte mig ad flere gange. Men så snart jeg slap de restriktive kur-tøjler, røg jeg direkte tilbage i mine gamle vaner – og så røg alle kiloene på igen, og for hver gang endda et par kilo ekstra. Det var frustrerende og kom til at fylde enormt meget i mit liv – både de pågældende kure, jeg fulgte, og de frustrationer, der kom i kølvandet på dem, når kiloene røg på igen.

Sådan gik årene med en svingende vægt og en del frustrationer. For otte år siden fik jeg det gradvist dårligere. Et besøg hos lægen viste, at mit blodtryk var alt for højt. Så højt, at jeg flere gange blev indlagt. I forbindelse med et kontroltjek hos lægen fik jeg samtidig konstateret type 2-diabetes. Mit langtidsblodsukker var skyhøjt. Det slog mig fuldstændig ud, og jeg blev vildt ked af det. Jeg var i begyndelsen af mine tredivere, og havde allerede i så ung en alder fået en diagnose, der for mig bedst var kendt som ’gammelmandssukkersyge’.

 

Jeg besluttede mig for at ændre livsstil og turde ikke gå anden vej end den, som Diabetesforeningen udstak. Men det føltes ikke rigtigt for mig. Som med de andre kure, jeg tidligere havde fulgt, var det alt for slavisk, og der var alt for meget ’du må ikke’ i stedet for ’du må godt’. Alligevel holdt jeg ved, for jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Kostrådene fra Diabetesforeningen virkede da også – jeg tabte mig, og min type 2-diabetes kom under kontrol i løbet af et års tid. Men så gik det galt – jeg faldt af vognen, fordi jeg ikke kunne leve efter de restriktive og slaviske regler. Idet jeg slækkede på reglerne, tog jeg over et års tid alle de tabte kilo på igen. Det føltes håbløst. Min medicin blev gradvist øget, og det samme blev mine kilo. Jeg kom i behandling med diabetes-medicinen Victoza, der har den bivirkning, at patienten får madlede. Jeg tabte mig fem kilo, men det var jo slet, slet ikke den rigtige vej at gå.

 

Omkring dette tidspunkt introducerede min mor mig for Sense. Helt ærligt, så var det første jeg tænkte ’Vorherre til hest, det her passer ingen steder’. Det var helt almindelig mad og slet ikke stringent – og med den opfattelse af slankemad, som jeg havde med i bagagen, kunne jeg slet ikke forlige mig med, at det her koncept skulle virke. Heldigvis var min mor begyndt selv at leve efter Sense, og jeg kunne jo ret hurtigt se på hende, at hun tabte sig. Så et eller andet måtte der jo være om det. Og så gik jeg i gang.

 

Sådan lever jeg efter Sense

Jeg fik selvfølgelig en masse staldtips fra min mor og købte derudover grundbogen, som jeg satte mig ned og læste fra ende til anden. Jeg planlagde herefter at leve stringent efter principperne i 14 dage. Og hold da op, det gik rigtig godt. Jeg tabte mig med det samme, og det gav mig i den grad mod på at fortsætte. Det her føltes rigtigt. Det var ikke medicin, der skulle styre mit vægttab, men mig selv. Jeg fik lyst til at tage ansvar for min egen sundhed og få kontrol over min krop igen – og nu var det ligesom om, jeg kunne se vejen for første gang i mange, mange år. Jeg valgte at holde fast i den stringente tilgang til Sense – tre måltider om dagen nøje tilrettelagt efter spisekassemodellen. Jeg har hele vejen igennem spist helt almindelig med, blot med en reduceret mængde af håndfuld 4. Det har virket godt for mig at gøre det på den måde. Ikke fordi jeg er fanatisk omkring stivelse, men fordi jeg ret hurtigt kunne mærke, at jeg fik mere energi, når jeg sprang pasta, ris, kartofler og brød over. Fra det øjeblik hvor jeg startede på Sense, er det hele gået så let. Kiloene raslede af mig, og i dag er jeg nået hertil, hvor jeg stort set ikke skal tabe mig mere – men hvor jeg samtidig ved, at Sense er kommet for at blive. Det er ikke en kur, men en livsstil, og jeg har slet ikke lyst til at falde tilbage i mine gamle overspisningsvaner, for min krop har det så meget bedre nu. Det er så helt utrolig dejligt. Sense har i den grad åbnet mine øjne for, hvor meget mad jeg spiste tidligere. Jeg spiste jævnt hele dagen – en masse små måltider, der samlet set er blevet til alt, alt for meget mad.

 

Diabetesforeningen anbefaler seks måltider om dagen, hvis man har svært ved at regulere sit blodsukker – men jeg må sige, at det fungerer meget fint for mig at nøjes med tre måltider om dagen. Jeg plejer at starte dagen med en æggelatte, til frokost spiser jeg som regel noget pålæg og nogle grøntsager eller en færdig grønkålssalat fra Brugsen med laks eller noget andet kød. Om aftenen står den på helt almindelig aftensmad. Jeg kan sagtens holde mig mæt på den mængde mad. Hvis jeg føler sult om eftermiddagen, når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg klare det med et par mandler. Jeg har skullet lære det her med at mærke sult og mæthed, og til det formål har jeg brugt Sultbarometeret fra grundbogen om Sense.

 

Derfor virker sense for mig

Sense virker så godt for mig, fordi der i modsætning til alle andre kure og kostprincipper, jeg har fulgt, ikke er noget ’du må ikke’, men derimod en masse ’du må godt’ Det er en motiverende tilgang til kost og livsstilsændringer. Principperne er så simple, at jeg kan bruge dem alle steder, jeg kommer. Jeg kan leve efter Sense, når jeg skal i byen, til fest, i sommerhuset, på arbejde, på kursus – ja, alle steder. Og jeg behøves ikke indvie alle og enhver i, at jeg lever efter Sense – for det er jo bare helt almindelig mad. Jeg tager både fredagsbrød på arbejdet og et glas vin, når jeg er i byen – så mit madliv er fuldstændig almindeligt. Hvis folk spørger ind til mit vægttab og min mad, så siger jeg altid, at nej, jeg er ikke på kur, jeg har blot omlagt min kost. Det er meget ligetil, og jeg oplever, at mange er interesserede i at høre mere.

 

Sådan lever familien på Sense

Der er bestemt kommet nyt mad ind i vores køkken, men grundlæggende er det de samme retter som tidligere, vi spiser. Laver jeg hakkebøffer med bløde løg, får min dreng og min mand typisk almindelige kartofler til, men jeg spiser søde kartofler. På samme måde når der er pommes frites på bordet – så følges de ofte af bønnefritter. Kartoffelmosen er blevet erstattet af sellerimos, de almindelige ris bliver suppleret med blomkålsris og så videre. Både min mand og vores dreng har taget godt imod forandringerne – men jeg tror nu heller ikke, at de har oplevet dem som særligt radikale. Min mor lever stadig efter Sense og er lige så glad for det, som jeg er.

 

Sådan tackler jeg udfordringerne

Tidligere spiste jeg en kost, der var meget stivelsesholdig. Rigtig meget lyst brød. Jeg spiste en del grøntsager, en masse fedt og ikke ret meget protein. Efter Sense skar jeg stort set alt stivelse ud af min kost – og jo, selvfølgelig reagerede min krop på den ret radikale kostændring. Jeg måtte igennem et par uger med influenzaagtige symptomer og ondt i kroppen. Jeg målte mit blodsukker hele tiden, fordi jeg var bange for, om det var det, der var påvirket. Men det var det heldigvis ikke – så jeg var klar over, at det var kroppen, der reagerede på kostændringen. Det varede tre til fire uger, og det var lidt hårdt, mens det stod på. Jeg holdt fast, og pludselig accepterede min krop ændringerne, og symptomerne forsvandt gradvist.  

 

Det har Sense gjort for mig

Det vigtigste for mig har fra starten været mit helbred. Og jeg kan kun sige, at Sense i den grad har påvirket mit helbred positivt. Mit blodtryk ligger i dag rigtig fint og er meget velreguleret. Jeg har gennem tiden fået meget medicin for mit blodtryk, og jeg er ikke af med det hele. Jeg får stadig en enkelt blodtrykssænkende pille, men det er ingenting mod de doser, jeg tidligere fik. Mine langtidsblodsukre ligger inden for normalområdet, og jeg er stoppet med al diabetesmedicin. Det er en kæmpe sejr. Jeg er blevet fulgt på diabetesambulatoriet i Kolding, men de vil slet ikke følge mig længere, fordi det går så godt. Nu skal jeg blot til kontrol hos min egen læge. Diagnosen type 2-diabetes vil altid være en del af mit liv – den er desværre til evig arv og eje, når først den er stillet. Men jeg er rask og anser kun kontrol-besøgene hos lægen som en ekstra sikkerhed. Det er det bedste af det hele – at jeg i dag er rask og helt ude af min diabetes-medicin. Det havde jeg aldrig troet var muligt. 

 

Sense har hjulpet mig til at tage ansvaret for min egen sundhed på mig. Det har haft en kæmpe betydning for den måde, jeg har tilgået kosten og min sygdom. Jeg er herre i mit eget hus igen efter at have været fraværende i en årrække. Det kan jeg se i dag. Før jeg stødte på Sense, havde jeg en idé om, at det var medicinen, der skulle få de ekstra kilo til at forsvinde. Jeg havde ligesom lagt ansvaret fra mig og bildt mig ind, at min overvægt handlede om, at mit stofskifte nok var for lavt. Jeg troede på, at de mennesker, som ikke var overvægtige, måtte have et højt stofskifte. På den måde var det ikke noget, som man selv bestemte – og på den måde kunne jeg heller ikke sådan rigtigt gøre noget ved min overvægt. Hold da op, hvor har jeg fået ændret mange overbevisninger undervejs på min vægttabsrejse med Sense. Jeg ville egentlig gerne tabe mig yderligere fem kilo, så jeg ramte et vægttab på 50 kilo. Lige nu øver jeg mig i, at det skal være naturligt, og at jeg ikke skal forcere noget. Når de første 45 kilo nu er røget så relativt let, så kan man let blive utålmodig med de sidste fem kilo. Måske er jeg på den vægt, jeg skal være på – det skal jeg lige mærke efter.

 

Samtidig med min opstart på Sense gik jeg i gang med at dyrke en del motion. Til at starte med var det gåture og korte løbeture. I dag holder jeg stadig fast i gang og løb, og styrketræner samtidig tre gange om ugen i det lokale fitnesscenter. Tidligere ville jeg meget hellere ligge på sofaen, end jeg ville dyrke motion. Det hang selvfølgelig også sammen med, at de mange ekstra kilo gjorde det besværligt for mig at komme rundt. Bare det at følge min dreng ind på skolen var hårdt. Jeg blev forpustet, når jeg skulle gå op ad trapper og bakker, og et fitnesscenter var nok det sidste sted, jeg havde lyst til at sætte mine ben. Det ændrede sig heldigvis langsomt. I takt med at jeg fik mere og mere motion ind i mit liv, opdagede jeg, hvor meget energi der følger med et aktivt liv. De dage, hvor jeg starter med en gang styrketræning, har jeg et højt energiniveau, der holder ved hele dagen. Det giver overskud og glæde.

 

Mit udseende er forandret helt vildt. Og det er der naturligvis mange, der kommenterer på. Jeg har mange gange oplevet, at folk nærmest ikke kan kende mig, og det kan godt bringe både dem og mig i forlegenhed. Jeg har måttet øve mig i nogle sætninger, som jeg kan sige, når jeg pludselig står i sådan en situation – jeg plejer at sige ’ja, jeg har tabt mig rigtig meget, det er simpelthen så dejligt, og jeg er så glad for det’. På den måde tager jeg hul på det, folk egentlig gerne vil spørge om. De fleste følger også op med spørgsmål om, hvordan jeg har gjort.

 

Mine bedste fif

Planlægning har været afgørende for mig – særligt i starten, hvor det hele var nyt. Så det råd vil jeg helt klart give videre. Jeg valgte at starte på et tidspunkt, hvor jeg vidste, at jeg ville have 14 dage uden en masse aktiviteter. På den måde kunne jeg planlægge mine måltider ret specifikt, og det var en stor hjælp. Jeg har fundet meget støtte i grundbogen og har brugt den nærmest som en opslagsbog. Jeg har også fundet meget støtte i Facebook-grupperne. Jeg er med i den store, lukkede gruppe, Sense niveau 2 samt Sense og diabetes-gruppen. Alle tre steder henter jeg inspiration, og jeg vil mene, at det kan være et godt sted at starte, hvis man er helt grøn i principperne.

 

Tilbage til oversigt