shop 0
img

Lene: Sense & Psyke forandrede mit liv

Lene Kosmos

51 år, mor til to voksne sønner
Arbejder til dagligt som erhvervsrådgiver i et pengeinstitut

 

Lene startede i august 2018 på forløbet Sense & Psyke. Her fortæller Lene om den store forskel forløbet kom til at gøre i hendes liv.

 

”Fra jeg var en ganske ung pige, har jeg følt mig for tyk – også selvom jeg i dag godt på billeder kan se, at jeg slet ikke var det. Jeg har været på et hav af kure, ligesom jeg også gennem tiden har gået til både kropsterapeut, egen læge, psykolog, psykoterapeut, personlig træner, coach og hypnotisør samt afprøvet diverse højt besungne slankemidler for at blive min overvægt kvit. Hos alle behandlerne er jeg blevet mødt med en forståelse af, at der var mere på spil end bare at skrue på mad og motion, og den indgangsvinkel har været rigtig god. Desværre har jeg hver gang manglet et tilbud, der rummede hele pakken – altså et tilbud, hvor der både var fokus på mad og spisemønstre og på alle de tanker og følelser, der er forbundet til det at spise. Resultatet har hver gang været, at behandlingen kun har virket kortvarigt – jeg har således tabt mig, men hver gang er det hele, og endda lidt til, kommet på igen efter noget tid.

 

En dag faldt jeg tilfældigt over et opslag på Facebook om forløbet Sense og Psyke. Allerede navnet vækkede min interesse, for her var jo et tilbud, der, hvis navnet talte sandt, netop rummede hele pakken. Det tiltalte mig, at Lotte og Jørgen, der stod bag forløbet, havde gået vejen selv og derfor kendte alt til de frustrationer og selvbebrejdelser, der er forbundet med evig og altid at jagte et vægttab. Jeg ringede til Lotte og sagde til hende: ”Jeg har styr på mit liv på stort set alle områder, jeg har det rigtige job, den rigtige uddannelse, det rigtige hus – ja, det hele fungerer sådan set. Det eneste, jeg ikke har styr på, er min spisning.” Lottes svar gjorde en forskel for mig – hun sagde: ”Det er slet ikke sikkert, at du skal have styr på det”. Jeg forstod ikke lige dér, hvad hun mente, for handlede vægttab ikke netop om kontrol og styring? Hendes svar gjorde mig dog nysgerrig, og jeg tilmeldte mig forløbet med det samme. Og heldigvis viste det sig, at forløbets navn talte sandt – her var der både fokus på Sense og psyke.

 

Brikkerne faldt på plads

Jeg startede op i august 2018 sammen med 12 andre kursister, og jeg var hooked med det samme. Jeg har aldrig følt mig mødt og forstået, som jeg gjorde her – og jeg har ellers prøvet en del forskelligt gennem tiden. Sense & Psyke samlede alt det, jeg tidligere havde lært. Jeg vidste meget om kost og motion i forvejen, ligesom jeg vidste meget om forskellige psykiske faktorer. Sense kendte jeg også fra tidligere i mit liv, hvor jeg havde levet efter principperne. Alt var på den måde nogenlunde velkendt. Den store forskel for mig var at få det hele samlet. Det var, som om alle brikkerne i mit puslespil én for én faldt på plads – og jeg blev tilmed klar over, at jeg altid havde spændt ben for mig selv, når jeg ellers var godt i gang med endnu en kur.

 

Inden jeg startede på forløbet, var jeg nået til den erkendelse, at jeg havde en spiseforstyrrelse. Det var på én og samme tid en hård pille at sluge og en enorm lettelse. Jeg var fast besluttet på at gå ind til forløbet med en ærlighed og en åbenhed omkring spiseforstyrrelsen, og på den måde blev forløbet også en personlig rejse mod accept og erkendelse. Jeg oplevede fra første færd at blive mødt og forstået af mine medkursister og af Lotte og Jørgen. Mange kendte til overspisningstematikken, og vi kunne derfor spejle os i hinandens historier på en meget givende måde. Jeg har ikke haft fokus på vægttab under forløbet, og jeg valgte også at springe vejningen over – som den eneste på holdet i øvrigt. Jeg ønskede ikke, at vægten skulle blive et styrende element i mit forløb. Jeg kunne dog under forløbet glæde mig over, at jeg på så mange andre måder kunne mærke, at jeg gjorde nogle ting anderledes i forhold til tidligere forløb – og også pludselig kunne passe nogle gamle jeans igen.

 

Forløbet bestod af en god blanding af undervisning, individuelle opgaver og gruppeøvelser, der har givet masser af stof til selvrefleksion og eftertanke. Vægttab har ikke på noget tidspunkt været målet med forløbet – heller ikke fra Lotte og Jørgens side. Tværtimod indledte de med at sige, at vægtstabilisering, og ikke vægttab, for nogle af os ville være et succeskriterium. At blive mødt sådan fjernede det præstationspres, jeg ofte har følt under andre vægttabsforløb – ikke mindst fra mig selv.

 

Frygtede fordømmelse, men blev mødt med respekt

Tidligere var jeg meget utålmodig omkring mit vægttab. Det kunne ikke gå hurtigt nok. I dag har jeg lært at være tålmodig. Jeg behøver ikke at tabe mig 30 kilo på et halvt år – det vil jeg faktisk slet ikke. Det skal foregå stille og roligt i et tempo, der passer til mig. Jeg har fundet mod til at stå frem for venner, familie og kolleger og fortælle åbent om min overspisning. Jeg var bange for at møde fordømmelse, men jeg mødte det modsatte, nemlig respekt og forståelse. Min egen åbenhed har åbnet op for at andre også har turdet lukke op, og det har givet mig en indsigt i, at der også findes slanke mennesker, der kæmper med et forstyrret forhold til mad og sundhed. Det har overrasket mig og givet mig en helt ny følelse af ikke at stå alene med mit problem.

 

For mig har Sense & Psyke været startskuddet til en helt ny måde at se mig selv. Præstationspresset er lettet betragteligt, og jeg har fået en ny ærlighed og åbenhed i mit liv – både over for mig selv og mine omgivelser. Jeg er kommet i kontakt med min spiseforstyrrelse, og kan som regel nu finde frem til, hvad den vil mig, når den dukker op. Jeg er ikke i mål med mit vægttab, men jeg har fået nogle nye redskaber ind i mit liv, der har givet mig mod på mere. Derfor starter jeg her til september op på uddannelsen til Mentor i mad & psyke. Jeg ved ikke endnu, hvor det fører mig hen, men jeg har mod på at gå et spadestik dybere – og hvis jeg på et tidspunkt når dertil, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker på vej, vil det da kun være fantastisk.”

 

På billedet står Lene foran et spejl, som hun siden sine teenageår har spejlet sig i. Spejlet er lavet af Lenes bedstefar, og det har fulgt hende i alle årene, fra ung teenagepige til i dag, hvor hun er 51 år. Spejlbilledet har gennem tiden vakt både glæde, sorg og selvbebrejdelser. I dag er det hovedsageligt følelsen af ro og accept, der møder Lene, når hun stiller sig foran sin bedstefars fine ramme.

Tilbage til oversigt