shop 0
img

Annette om Sense & Psyke: Jeg har fået ro i mit hoved

Annette
42 år
Gift, mor til tre børn på 9, 14 og 16 år
Arbejder som lærer
Deltog i foråret i 2019 i forløbet Sense & Psyke i Langeskov på Fyn

Signaler fra kroppen
Jeg meldte mig til forløbet Sense & Psyke, fordi jeg var kommet til en skillevej i mit liv. Over en længere periode var der flere alarmklokker, der havde ringet for mit indre, og jeg var klar over, at tiden var kommet, hvor jeg skulle prioritere mig selv.

Jeg var grundlæggende ikke glad i min hverdag – jeg vil ikke kalde det en midtvejskrise, nok snarere en følelse af, at jeg var nødt til at vågne op. Jeg havde fået et par vink fra min krop – en korsbåndsskade i forbindelse med en skiferie og forrige efterår en indlæggelse til observation for en blodprop i benet. Jeg følte mig generelt energiforladt, træt og presset, og kæmpede med en angst for at blive sygemeldt med stress, som jeg tidligere havde været. Jeg sad fast i nogle usunde tankemønstre, hvor jeg ofte sammenlignede mig selv med forbipasserende, overvægtige kvinder. Ved at finde fejl hos andre, kunne jeg ligesom holde mine egne problemer lidt fra livet. Det var min egen utilfredshed med mig selv og min krop, det handlede om – det kunne jeg godt se og mærke. Alligevel løb tankerne af med mig gang på gang.

I 2016 havde jeg i en periode spist efter Sense-principperne, så jeg kendte til konceptet i forvejen. Jeg havde tabt mig rigtig pænt, men havde efterfølgende taget det hele – og lidt til – på igen. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at det var den vej, jeg skulle gå, for jeg vidste, at enkelheden i Sense passede godt til mit liv. Jeg var dog klar over, at jeg denne gang også var nødt til at arbejde med min psyke for at kunne lykkes med et varigt vægttab.

Opgør med den indre kritiker
Jeg meldte mig til Sense & Psyke og startede op i februar 2019. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg var havnet på rette hylde, selvom jeg til at starte med blev noget ramt af, at Lotte og Jørgen indledte med at spørge mig, om jeg var sikker på, at jeg skulle vejes. Det spørgsmål provokerede mig – for jeg havde et ambitiøst mål om at tabe mig 10 kilo under forløbet, så selvfølgelig skulle jeg da vejes. Hvad var det for noget at spørge om. Inderst inde vidste jeg dog godt, at de havde fat på noget centralt. Jeg skulle flytte mit fokus fra tallet på vægten til alt det, der foregik i mit indre. Det tog noget tid at lade den erkendelse synke ind. Tidligere vejede jeg mig hver dag, og tallet på vægten afgjorde på et ganske ubevidst plan, hvordan min dag blev. I dag stiger jeg kun på vægten en gang om måneden, og det er en befrielse. Mit oprindelige mål om at tabe mig 10 kilo er blevet afløst af noget helt andet – nemlig et fokus på at have det godt og at elske mig selv, som den jeg er. Jeg har tabt mig fem kilo, siden jeg startede på Sense & Psyke, og jeg øver mig i at give mig selv ro. Det må tage den tid, det tager, og jeg går ikke længere i panik, selvom vægten svinger med et par kilo. Jeg ved, at det er helt normalt.

Men det er ikke kun her, jeg har rykket mig. Der er sket så utrolig meget med mig undervejs i forløbet og efterfølgende – og heldigvis fortsætter den positive udvikling. Det mest centrale for mig har været at ændre måden, jeg taler om mig selv og ser på mig selv. Det er gået op for mig, hvor hård og kritisk jeg stort set altid har været ved mig selv. Vi har jo alle noget med i vores rygsæk, og her kunne jeg mærke, at der var noget, jeg skulle arbejde i dybden med. Det er ikke gjort på et par dage, men alene det at blive bevidst om det gør en forskel.

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan min kritiske tilgang til min krop for alvor startede, da min mand og jeg besluttede os for at få det første barn. Før jeg blev gravid, havde jeg en klar overbevisning om, at jeg ikke skulle være en af de kvinder, der kæmper med overvægt efter en graviditet. Sådan blev det imidlertid ikke, for jeg blev netop en af de kvinder, jeg havde travlt med at distancere mig fra. For hver af mine tre graviditeter blev der flere og flere kilo siddende. Som højgravid har jeg alle tre gange vejet 84-85 kilo. I februar 2019 vejede jeg igen 84 kilo. I en længere periode havde jeg joket med, at jeg med mine 164 centimeter ikke var høj, og at jeg i hvert fald slet ikke var højgravid. Alligevel var jeg oppe på samme vægt som under mine graviditeter. Bag joken lå alvoren og lurede – for inderst inde syntes jeg slet ikke, det var sjovt. Jeg længtes efter at føle energi, glæde og lethed. Jeg slog mig selv i hovedet med, at jeg var en fiasko, og var så fokuseret på det her med vægt, krop og mad, at jeg slet ikke kunne se alt det, der faktisk lykkedes mere end glimrende for mig – både privat og arbejdsmæssigt.

Selvkærlighed, accept og ro
Lotte og Jørgens undervisning og øvelserne ramte i den grad plet. Forløbet har været en fantastisk rejse for mig, og jeg har fået så mange øjenåbnere. Udover at blive opmærksom på min indre kritiker, har jeg fået øje på alle de høflighedskalorier, jeg som lærer har spist – særligt i december. I mange år var det et helt fast mønster i mit liv, at jeg tog to til tre kilo på i julemåneden, og at jeg efterfølgende gik på kur i januar for at kunne passe mit skitøj, når vi nåede til vinterferien. I år er det første gang i mange, mange år, at jeg ikke har indledt et nye år med at være på kur. Det er helt fantastisk. Mit liv er ikke længere en lang kur – i stedet træffer jeg hver dag et aktivt valg om at leve kostbevidst.

Mine andre spisevaner er også blevet gået efter i sømmene. For eksempel har jeg valgt det daglige måltid kl. 10 med mine kolleger fra. Jeg sidder stadig sammen med dem, men jeg spiser ikke. Det venter jeg med til kl. 12, hvor eleverne også spiser. Det gik op for mig, at jeg hele mit liv har søgt følelsen af at være overmæt. Derfor har jeg spist lidt mere – og lidt mere igen – for at opnå den følelse. Jeg har kunnet føle mig decideret utilpas, når jeg har været småsulten. I dag øver jeg mig i at være småsulten – det er jo ikke farligt.

Automatpiloten er blevet slået fra, og jeg har sat mig i førersædet i mit eget liv – det er den følelse, jeg har. Mit selvværd er øget markant, og hvor jeg tidligere følte mig energiforladt, fra jeg slog øjnene op om morgenen, føler jeg i dag, at jeg er fuld af energi – jeg er endda begyndt at løbe. Mine børn fortæller, at de har fået en gladere mor med mere overskud. Og det betyder jo også, at jeg kan være mere for dem. Jeg er sikker på, at det er, fordi jeg har fået ro i mit hoved. Tanker om mad, krop og vægt fylder ikke længere det hele, og det gør en kæmpe forskel.

 

Tilbage til oversigt