Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Om Ulla:

64 år
Førtidspensionist
Gift på 48. år, har to voksne børn på 42 og 46 år samt fire børnebørn
Har tabt sig 39 kilo med Sense, er 2 kilo fra at være i mål

 

Sådan levede jeg før Sense

Jeg var slank som barn og ung. Allerede som 18-årig fik jeg mit første barn, og på det tidspunkt vejede jeg kun 58 kilo. Fire år efter min første fødsel blev jeg gravid igen, og derfra er kiloene lige så langsomt kommet snigende. Jeg har altid ment, at jeg sagtens kunne se pæn ud, selvom jeg var kraftig. Det mener jeg også godt, man kan. Mit problem var dog, at jeg var nået dertil, hvor jeg hele tiden tog mig selv i at tænke: ”Det går nok”, hver gang jeg tog en is eller noget andet usundt. Jeg havde altid en undskyldning klar: ”En enkelt is kan ikke ses” osv. Men jeg nøjedes jo ikke med en enkelt is. Jeg spiste generelt rigtig meget mad. Alligevel følte jeg mig aldrig mæt, så derfor blev jeg ved med at spise og spise. I dag ved jeg, at jeg ikke blev mæt, fordi jeg sammensatte min kost helt forkert. Jeg spiste helt almindelig, gammeldags mad: Ris, pasta, kartofler, sovs og kød og masser af hvidt brød – og meget få grøntsager.

 

Da jeg vejede mest, stod vægten på 120 kilo. De ekstra kilo skyldtes selvfølgelig, at jeg spiste forkert og for meget. Min øgede appetit hang blandt andet sammen med, at jeg tager piller med antihormoner efter et sygdomsforløb med brystkræft. Pillerne øger min sultfølelse. I juli 2016 nåede min vægt de 120 kilo, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg havde fået nok. Jeg havde ikke som sådan fysiske, helbredsmæssige symptomer, men alting var lige så langsomt blevet meget tungt og besværligt for mig – lige fra at tage tøj på til at gå en tur. Og derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville ændre kurs. Jeg kunne mærke, at det her, det kunne jeg bare – derfor blev mit motto på min vægttabsrejse: ”Det her, det kan jeg – det her, det vil jeg”. Jeg besluttede mig for at skære alt det usunde fra i min kost, og på den måde kom jeg lige så stille og roligt i gang. I januar 2017 inviterede min frisør mig med til et foredrag om Sense med Suzy Wengel. Jeg blev motiveret lige med det samme. Jeg var jo i forvejen i gang, så jeg var virkelig indstillet på at kæmpe videre. Jeg købte alle hendes bøger til foredraget, og dagen efter var min rejse med Sense startet.

 

Sådan lever jeg efter Sense

Den første måned havde jeg det elendigt. Jeg rystede og frøs, kunne ikke sove og følte mig sulten hele tiden. Jeg gik fra at spise mere end seks gange om dagen til kun at spise tre gange om dagen. Størsteparten af min mad indeholdt stivelse og sukker, og jeg spiste løbende hele dagen igennem. Mellem hovedmåltiderne spiste jeg rundstykker, franskbrød, kage og is – jeg kunne let spise otte til ni Sun Lolly-is på en dag. Så det er klart, at det var en stor omvæltning for min krop pludselig at skulle nøjes med tre måltider om dagen og meget, meget mindre sukker og stivelse. Når jeg vågnede om natten, havde jeg abstinenser og følte mig virkelig sulten. I stedet for at sove satte jeg mig op i sengen og læste i Suzys bøger og planlagde den mad, jeg havde lyst til at lave. Jeg har haft en jernvilje lige fra starten, også når det var svært. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle holde fast. Efter en måned forsvandt symptomerne. Jeg begyndte at føle mig mæt, og det gav mig en tro på, at jeg ville lykkes med mit vægttab.

 

At ændre mine kostvaner og leve efter Sense er det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig vil være stor igen. Så Sense ligger altid i baghovedet – også når jeg spiser en stor amerikanervaffel med guf og is eller andet lækkert. Jeg kan sagtens styre det. Jeg nyder min is, eller hvad det nu er, og lukker så den spisekasse og kommer videre igen, når vi når til den næste spisekasse.

 

Kort tid efter jeg var til foredrag med Suzy, startede jeg med at gå fast hos Sense-konsulent Anne Knudsen i Nyborg. Hun har hjulpet mig til at ændre den måde, jeg tænker omkring mig selv og den mad, jeg spiser. Det har været en kæmpe hjælp for mig at have hende ved min side under hele mit vægttab – jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hende. Jeg har lært, hvor vigtigt det er ikke at slå sig selv i hovedet med de ting, man har gjort eller gør forkert. Det gælder om at komme videre og at se positivt på tingene – både på sig selv og på den mad, man spiser. Det har været en stor ændring for mig at lære at tænke på den måde. Tidligere var alt omkring min mad knyttet an til negative tanker – for jeg vidste jo godt, at jeg ikke burde spise alt det, jeg gjorde. Derfor slog jeg mig selv rigtig meget i hovedet med alt det, jeg følte, jeg burde lave om omkring min kost.

 

Da jeg var tre uger inde i forløbet hos Anne Knudsen, skulle min mand og jeg i Seniorklub. Jeg vidste, at menuen lød på gule ærter, og derfor havde jeg instinktivt lyst til at melde fra. Jeg så de gule ærter som den rene fedtbombe, men Anne hjalp mig med at anskue det helt anderledes. Hun sagde, at jeg i stedet for at se maden som en fedtbombe skulle se det som en god ret med sunde grøntsager. Og så mindede hun mig om, at jeg jo kunne nøjes med en enkelt portion. Jeg lærte meget af den episode, for hvorfor skulle jeg snyde mig selv for den gode oplevelse det var at komme afsted sammen med min mand? Tænk, at jeg ville vælge det fra alene på grund af de gule ærter. I dag kan jeg slet ikke forstå det, men jeg var simpelthen bange for, at jeg ikke kunne styre det. I dag deltager jeg i alt det, jeg har lyst til. Er vi til fest, ja, så ryger der flere kalorier ned, end der gør, når jeg er derhjemme. Men det er jo bare en enkelt dag, og allerede dagen efter er jeg oppe på hesten igen.

 

Jeg har fra starten fulgt madplanerne og opskrifterne ret slavisk. Det har hjulpet mig at have noget at holde mig til. Maden er super god, den mætter, og opskrifterne er nemme. I dag, hvor jeg føler mig helt hjemme i principperne og har tabt mig så mange kilo, kan jeg godt finde på at spise et stykke knækbrød eller en grahamsbolle til mellemmåltid. Det gjorde jeg ikke i starten, hvor jeg udelukkende holdt mig til de tre daglige måltider. Fordi jeg spiser mig mæt i sund og god mad, er der sket det, at jeg slet ikke har lyst til is og kage længere – i hvert slet ikke i samme grad som tidligere, hvor jeg slet ikke kunne få nok og altid skulle have den største is – og måske endda to.

 

Derfor virker Sense for mig

Jeg har prøvet at følge en del forskellige slankekoncepter gennem tiden. Jeg har talt kalorier og vejet min mad og holdt mig fra alt fedtholdigt. Den strategi duer slet ikke i længden – det er alt for besværligt og dødssygt på den lange bane. Med Sense er det helt anderledes, for der er ikke noget, der er forbudt. Samtidig er alting så nemt - man skal hverken veje maden eller tælle kalorier, men derimod bruge sine hænder og sin sunde fornuft. Og det kan alle finde ud af. Den mad, man spiser på Sense, er helt almindelig og fantastisk god og velsmagende. Når man følger andre kure og koncepter skal man ofte lave mad, hvor der indgår en masse forskellige og specielle ingredienser. Det gør det besværligt, fordi man skal handle flere steder. Sense kan tilpasses alle retter – også dem, man kender i forvejen, og derfor er det så nemt at gå til. Vi bruger færre penge på mad, end vi gjorde tidligere, fordi vi i dag planlægger vores mad og køber ind til flere dage ad gangen.

 

Sådan fungerer familien på Sense

I dagligdagen er der kun min mand og jeg. Min mand har ligesom jeg taget Sense til sig, og han elsker den mad, vi laver fra opskriftsbøgerne. Både min datter og mine børnebørn er meget interesserede i Sense. De spørger tit: ”Skal vi ikke have noget Sense-mad, mormor?” – det gælder både min søns søn på 17 år, og min datters datter på 16. Hende på 16 spørger mig ofte om forskellige ting i forhold til Sense, for eksempel spurgte hun forleden, hvad jeg ville foreslå hende at spise til morgenmad. Jeg har lært hende, at det først og fremmest er vigtigt at tænke positivt omkring den mad, hun spiser. Min datter har også været meget nysgerrig over for selv at leve efter Sense, og jeg har købt bøgerne til hende i fødselsdagsgave.

 

Sådan tackler jeg udfordringerne

Den første måned var meget hård, fordi jeg havde så mange opstartssymptomer. Udover det er det gået ualmindelig fint. Jeg har fundet meget støtte i Anne Knudsen. Hun er virkelig fantastisk og har givet mig så mange positive ting med i bagagen. Jeg fortsætter en sæson mere. Derefter skal min vægt stabiliseres, og så er det min plan at stoppe. Jeg ved, at jeg altid kan hoppe på igen, hvis jeg ikke føler, at jeg kan klare det på egen hånd.

 

Det har Sense gjort for mig

Alt er blevet meget nemmere. Det er simpelthen en fornøjelse. Nu kan jeg nå ned til mine fødder, og jeg skal ikke længere kæmpe for at tage strømper på. Jeg har altid følt, at der har været en lille slank kvinde inde bag alt fedtet, og nu er hun endelig kommet frem. I mange, mange år har jeg vejet 40 kilo mere end min mand. Nu er jeg under min mands vægt, og det er sådan en dejlig følelse. Jeg har fået talje igen, og min mand synes, jeg ser godt ud. Han er meget stolt af mig – og det smitter jo også af på mig. Mit energiniveau er steget mærkbart. Jeg har lyst til at cykle og komme i byen. Jeg har lyst til at tage pænt tøj på og gøre mig smart. I mange år har jeg brugt størrelse 50, men nu kan jeg pludselig passe en helt almindelig størrelse large uden problemer. Det åbner op for et meget større udvalg af smart tøj i butikkerne, og det nyder jeg virkelig.

 

Min familie har bakket mig meget op hele vejen igennem, og det har været en uvurderlig støtte. Jeg har aldrig været i tvivl om, at de har været og er stolte af mig, og det jeg har opnået. At mærke deres opbakning så tydeligt betyder også, at jeg bliver endnu mere stolt af mig selv. Tænk, jeg gjorde det virkelig! Mit barnebarn på 16 år lavede den fineste gave til mig, da jeg var i starten af mit vægttab – et digt, der i dag hænger indrammet i stuen. Digtet rummer så meget kærlighed og så meget motivation. Det betyder uendelig meget for mig. 

 

Ullas bedste fif

Jeg vil råde alle, der står og skal i gang med at leve efter Sense til at tænke positivt omkring deres kost. Væk med alle de negative tanker, og slut med at slå sig selv i hovedet. Det er første skridt til at ændre en livsstil. Og så er det en rigtig god idé at tage det hele et skridt ad gangen. Ellers kan det i starten, hvor man måske også kæmper med opstartsbivirkninger, virke uoverskueligt. Tag en dag ad gangen og et måltid ad gangen – så kommer det pludselig helt af sig selv. Det kan være en stor hjælp at følge Suzys bøger ret slavisk i starten, fordi man på den måde langsomt får principperne ind under huden. Og så handler det om at finde al den vilje og stædighed frem, man kan mønstre, og så holde fast i sig selv og jernviljen, når det bliver svært.

 

Når alt dette er sagt, så vil jeg også understrege, at det slet ikke er så svært. Hvis du er motiveret og klar til at ændre dine kostvaner, så skal det nok lykkes. Det er enkelt, når du først kommer i gang – det hårdeste er den første måned, hvor kroppen reagerer på de ændringer, du byder den. Derefter bliver det hele meget nemmere. Det er den bedste gave, du kan give dig selv.

 

Her kan du se gaven fra Ullas barnebarn:

 

Andre før- og efterhistorier

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Sense er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Læs mere
Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Sense har på alle måder betydet, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg er glad og fuld af energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere.
Læs mere
Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Vi har støttet hinanden undervejs, og vi har kunnet dele det hele, både glæder og frustrationer. Det har været helt uvurderligt, at vi har kunnet tage rejsen sammen.
Læs mere
Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Efter den første uge havde jeg tabt 2,8 kilo, og så var jeg for alvor topmotiveret. Det er ikke længere et nederlag at købe tøj, for jeg føler mig så godt tilpas, uanset hvad jeg kravler i.
Læs mere
Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Jeg har fået mere energi og overskud, og jeg bliver ikke så hurtigt sur og træt. Min tålmodighed er også blevet større, og det nyder især mine børn godt af.
Læs mere
Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Sense er så dejligt ligetil med helt almindelig mad og mange nemme løsninger. Jeg kan spise alle de retter, jeg hidtil har gjort, så længe jeg bare justerer på dem og tænkte dem ind i Senses tallerkenmodel.
Læs mere
Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Mit udgangspunkt var, at jeg gerne ville tabe mig 10-20 kilo. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.
Læs mere
Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Vi stod sammen og tog en fælles beslutning om at ændre vores liv. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.
Læs mere
Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Jeg har masser af energi til hele dagen nu, og det er helt sikkert fordi, min krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
Læs mere
Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Det er så befriende, at der ikke er restriktioner og regler i Sense.
Læs mere