Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Om Charlotte

43 år
Dagplejer
Gift med Dan, som hun har været kæreste med, siden hun var 16 år, sammen har de en hjemmeboende datter på 21 år
Vægt før: 66 kilo
Vægt i dag: 58
Har tabt sig 8 kilo med Sense og er i mål med sit vægttab

 

Om Dan

43 år
Dagplejer
Gift med Charlotte, som han har været kæreste med, siden han var 16 år, sammen har de en hjemmeboende datter på 21 år
Vægt før: 105,8 kilo
Vægt i dag: 70 kilo
Har tabt sig i alt 35,8 kilo – de 26,6 kilo er tabt med Sense, er i mål med sit vægttab

 

Sådan levede jeg før Sense

Charlotte

Da min vægt var på sit højeste, vejede jeg 66 kilo. Jeg har aldrig været overvægtig, men jeg kan alligevel se, at jeg spiste meget uhensigtsmæssigt – alt for meget brød, ris, pasta, kartofler og sovs og alt for lidt grøntsager. Det var håndfuld 4 og sovs, der udgjorde hovedmåltidet, når vi spiste aftensmad – grøntsagerne var blot til pynt. De var der ligesom bare, fordi vi jo godt vidste, at vi burde spise dem – men vi havde egentlig ikke lyst til dem. Grunden, til at jeg ikke blev større, end jeg blev, var, at jeg ikke spiste så store portioner. Jeg stoppede som regel, når jeg havde spist første omgang, og jeg er ret sikker på, at det var det, der holdt min vægt på et forholdsvis fornuftigt niveau.

 

Udover den almindelige mad spiste jeg rigtig meget slik og chips tidligere. Vi har en campingvogn, som vi bruger ligesom et sommerhus. Tiden her har altid været forbundet med afslapning og hyggespisning, så her er der røget mange chips og meget slik ned. Og hold op, jeg kunne køre sådan en pose slik hurtigt ned. Jeg var simpelthen sukkerjunkie og kunne mærke et fysisk ubehag, oftest som hovedpine, i min krop, når jeg ikke fik mit sukker. Jeg indtog også gerne sukkeret i flydende form – enten i form af juice eller sodavand.

 

Selvom jeg ikke var overvægtig, så døjede jeg med en meget oppustet mave. Hen under aften lignede jeg gerne én, der var gravid – og det er ikke så morsomt, når man nu rent faktisk ikke er det. Jeg havde tit ondt i maven og havde også problemer med hård mave. I dag kan jeg se, at det var al den stivelse, jeg indtog, der gav mig alle de problemer.

 

Dan

Jeg har altid haft svært ved at mærke, når jeg var mæt – sådan har det faktisk været, lige fra jeg var en lille dreng. Jeg tror, det er årsagen til, at jeg over årene har vænnet mig til at spise mere og mere mad. Det har haft sin pris, og kiloene er blevet flere og flere. Når vi spiste aftensmad, kunne jeg blive ved med at spise – jeg stoppede aldrig, før gryderne var tomme. Uheldigvis troede Charlotte, der stod for madlavningen dengang, at jeg gik rundt og var sulten, fordi jeg altid skrabede gryderne. Så hun lavede mere og mere mad, for jeg skulle jo ikke gå rundt og sulte. Da vi endelig en dag fik snakket om denne lidt uheldige spiral, vi var kommet ind i, blev vi samtidig opmærksomme på, at jeg nok havde nogle vægtmæssige udfordringer, som vi burde gøre noget ved. Jeg har tidligere tabt mig 20 kilo på Nupo, men det har ikke holdt ved. Der er jo ingen, der i længden kan leve sådan, for man lider jo afsavn dagen lang. Så snart jeg røg tilbage på den almindelige mad igen, tog jeg det hele på. Derfor tabte jeg lidt modet og regnede egentlig ikke med, at jeg kunne tabe mig sådan rigtigt.

 

Tidligere bestod min morgenmad altid af to hvide boller med smør og lidt pålæg. Det holdt mig mæt i højst tre timer – og når sulten meldte sig, spiste jeg mig mæt i mere brød. På den måde blev det hurtigt til seks måltider om dagen. Der røg nok også lidt for mange øl ned – det var min svaghed, ligesom chipsene og slikket var Charlottes. Mit blodsukker kørte op og ned, og jeg kunne mærke det som et fysisk ubehag. Jeg kunne blive så sulten, at jeg ligefrem rystede over det hele. Det var meget ubehageligt. Fordi jeg samtidig vejede for meget, var jeg begyndt at frygte, at jeg havde fået begyndende diabetes. Jeg gik dog aldrig til lægen med det, så jeg ved ikke, hvor galt det reelt stod til. I stedet valgte vi at tage sagen i egen hånd. Og det er jeg lykkelig for i dag.

 

Sådan lever jeg efter Sense

Charlotte

Jeg faldt mere eller mindre tilfældigt over Sense på Facebook midt i april 2017. På det tidspunkt var Dan gået i gang med en kostomlægning ud fra sin egen sunde fornuft, og den ville jeg gerne støtte ham i. Dengang – før vi startede på Sense – var det altid mig, der lavede maden, og derfor vidste jeg også, at jeg var nødt til at tage teten, hvis vi skulle lykkes med en varig kostomlægning. Samtidig kunne jeg mærke, at bukserne strammede mere og mere, så jeg var klar over, at jeg også godt selv kunne trænge til at tabe mig lidt. Så ja, jeg var virkelig motiveret, og derfor tror jeg, at Sense nærmest sprang lige i øjnene på mig den dag i april, hvor jeg sad i vores campingvogn og slog lidt tid ihjel på nettet. Efter at have læst lidt om Sense på Facebook meldte jeg mig ind i den lukkede gruppe og gik herefter i gang med at se guidevideoerne på hjemmesiden. Jeg fandt ud af, hvordan man måler maden i håndfulde, og hvordan jeg skulle sammensætte måltiderne. Det gav mig straks blod på tanden, og jeg præsenterede det hele for Dan, der til at starte med var noget skeptisk.

 

Vores kostvaner er blevet vendt helt på hovedet. Vi spiser helt anderledes i dag, end vi gjorde tidligere. Først og fremmest mange flere grøntsager, både rå og tilberedte. Jeg bruger grøntsagerne på en helt anden måde end tidligere og putter dem i al den mad, jeg kan komme til – porrer, revne gulerødder og tomater i kødsovsen osv. Når vi stiller tallerkenerne på bordet, ser de farverige og appetitlige ud – tidligere var det hele hvidt, beige og brunt. Vi spiser rigtig mange æg, rigtig meget kød og rigtig mange grøntsager – og langt mindre ris, pasta, brød og kartofler. Jeg kan ikke undvære min håndfuld 4, så den indgår som en naturlig del af min mad – blot i en helt anden mængde end tidligere, hvor den jo nærmest fyldte halvdelen af tallerkenen.

 

I dag har vi en fast hyggedag om fredagen. Det er den dag, vi spiser lidt lækkert eller tager et glas vin eller øl. Det fungerer rigtig godt for os på den måde. Tidligere kørte jeg ukritisk de søde sager indenbords, i dag tager jeg lidt men godt. Det kan være en flødebolle fra Lagkagehuset, som jo er en meget bedre oplevelse end tre af de billige fra supermarkedet.

 

Dan

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var skeptisk i starten, da Charlotte præsenterede mig for Sense. Jeg frygtede, at det blot var endnu en kur, der på forhånd var dømt til at mislykkes – og det orkede jeg næsten ikke at give mig i kast med. Men da vi gik i gang, og jeg så, hvor meget mad jeg egentlig måtte få, blev jeg alligevel interesseret i konceptet. For jeg kunne jo hurtigt fornemme, at det her ikke var endnu en sultekur, som man aldrig ville kunne holde. Hurtigt kunne jeg også se resultater på vægten, og det er klart, at det var motiverende. Før Charlotte læste om Sense og besluttede, at det var det, vi skulle leve efter, var jeg gået i gang med en kostomlægning på egen hånd. Den var nu ret kedelig, for jeg gjorde blot det, at jeg skar al fedtet væk. På den måde tabte jeg mig de første 10 kilo. Det var en lang, sej og kedelig kamp at smide de 10 kilo, kan jeg se i dag, hvor jeg har noget at sammenligne med. Først da jeg startede på Sense, kom der fut i tingene, og kiloene røg af i et helt andet tempo. Det var lidt svært til at starte med at skulle omstille sig fra en meget fedtfattig kost til Sensekost – det føltes lidt underligt, og jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Kan det virkelig passe?’ Men det kunne det heldigvis, og min tvivl vendte hurtigt til begejstring – for tallet på vægten talte jo sit eget sprog.

 

I dag spiser jeg en brøkdel af den mængde brød, jeg tidligere kunne indtage. Jeg spiser havregryn eller havregrød med æg til morgenmad. Engang imellem måske en halv bolle med fiskepålæg og altid med grøntsager og æg til. Det mætter på en helt anden måde end alt det hvide brød, jeg tidligere spiste. I dag har jeg også fået et helt andet forhold til mad og madlavning. Tidligere kunne Charlotte ikke hive mig med i køkkenet, i dag kommer jeg helt af mig selv. Jeg synes, det er sjovt at eksperimentere med retterne, og jeg lægger billeder på min Instagram-profil af al min mad. Det er motiverende for mig – dels fordi jeg hjælper andre mennesker derude på den anden side af skærmen, og dels fordi det holder mig selv fast.

 

Både Charlotte og jeg har været vægtstabile siden julen 2017. Hvor har vi dog fået mange kommentarer fra vores venner og familie om, at vi ville tage det hele på igen, når vi begyndte at spise almindelig mad. Sagen er bare den, at vi spiser almindelig mad. Vi får jo både stegt flæsk med persillesovs og hakkebøffer – og alligevel har vi tabt os. Jeg tror, det kan være svært at forstå, hvis man ikke kender til Sense i forvejen.

 

Derfor virker Sense for os

Charlotte

Jeg tror, Sense virker så godt for os, fordi det er helt almindelig mad. Vi har ikke skullet leve af pulvermad eller ud at investere i en masse eksotiske fødevarer. Fordi det har været så nemt at leve med Sense, har vi fra starten været meget motiverede og standhaftige – ikke mindst fordi vi har kunnet støtte os til hinanden. Det var jo ikke som sådan aftalt på forhånd, men jeg tror, at vi begge stiltiende var enige om, at nu holder vi fast. Fra starten har vi kørt med tre måltider om dagen og ingen mellemmåltider. Vi har gjort det sådan for at gøre det simpelt for os selv og for ikke at risikere, at det kørte af sporet med for mange måltider – for så frygtede vi, at vi ville ende der, hvor vi startede. På under et år har vi nået vores mål, og det er vi da vildt stolte af. Det er en sejr at sætte sig et mål og nå det.

 

Dan

Sense fungerer først og fremmest så godt for os, fordi vi får alt det, som kroppen har brug for. Det er let at mærke en stor forandring, når man har været vant til at spise en kost, der har været sammensat på en helt anden måde. Vi har masser af energi, og jeg går aldrig sukkerkold mere. Jeg ved, at føler jeg mig ekstra sulten, så er det grøntsagerne og kødet, jeg skal tage ekstra af. Tidligere var det sovs, kartofler og brød, jeg spiste mig mæt i, og det holdt mig på ingen måde blodsukkerstabil.

Samtidig har det virket motiverende for os begge, at der ikke er noget, der er forbudt. Vi må gerne drikke en øl eller et glas vin og spise slik og dessert – så længe vi ikke gør det for tit. Det sjove er, at fordi det ikke er forbudt, så er det heller ikke længere så tillokkende.

 

Sådan fungerer familien på Sense

Charlotte

Vores datter Maria på 21 år bor hjemme, indtil hun om et par måneder skal flytte sammen med sin kæreste. Ligesom sine forældre elsker hun mad, og før vi startede op på Sense, var der nok også røget lidt for mange kilo på hendes sideben. Vores kostomlægning til Sense har i den grad også haft en positiv indflydelse på hendes liv. Hun har fra starten været meget nysgerrig på vores kostændring. Især da hun kunne se, at både Dan og jeg begyndte at tabe os, kom hun af sig selv og spurgte ind til, hvad hun egentlig skulle gøre, hvis hun gerne ville leve efter Sense. Vi fik en god snak, og jeg fortalte hende blandt andet, at hun gerne måtte spise lidt mørk chokolade. ’Det kommer jeg aldrig til at spise’, var hendes kommentar til det. I dag har vi altid tre forskellige plader mørk chokolade i huset – for vi har hver vores smagspræference.

 

For at hjælpe Maria i gang med vægttabet lovede jeg hende nyt tøj for 3000 kroner, når hun havde tabt de 10 kilo, som var hendes mål. Det har virket motiverende på hende. Da hun forleden var på vægten, viste den et vægttab på ni kilo – tabt på bare fem måneder. Så det ser ud som om, at vi snart skal på shopping. Det er så flot, synes jeg. Hun går stadig lige så meget i byen og ud at spise med veninderne, som hun altid har gjort, men hun er blevet rigtig god til at holde en balance i tingene – ja, det er vi alle sammen. Så der ryger ikke lige en halv pose chips ned inden aftensmaden, fordi vi er lidt småsultne. Det kunne der sagtens gøre tidligere. Vores datter var sammen med os til et foredrag med Suzy i Sæby, og her købte vi alle opskriftsbøgerne til hende. Så nu er hun godt klædt på til at flytte hjemmefra og blive kok i eget køkken.

 

Dan

Det er gået fuldstændig uproblematisk for os. Charlotte og jeg har været sammen om projektet fra starten og har kun bakket hinanden op. Vores datter er jo så stor, og lever i høj grad sit eget liv. Hun har været nysgerrig på vores kostomlægning fra starten, og hun var også hurtig til at hoppe med på bølgen. I dag, hvor hun selv har tabt sig ni kilo, ved jeg, at hun også har fået smittet sin kæreste med sin begejstring. Derfor er planen, at når han kommer hjem fra Tyskland, hvor han lige nu arbejder, så står den også på Sense for hans vedkommende. I øvrigt lever hans danske bofælle i Tyskland vist også efter Sense – så det griber i den grad om sig.

 

Sådan tackler jeg udfordringerne

Charlotte

Det sværeste for mig var nok den hovedpine, som jeg fik i starten, hvor jeg skar kraftigt ned på mit sukkerindtag. Det var hårdt, og jeg var nødt til dagligt at spise nogle stykker slik for at komme igennem dagene. Det blev langsomt bedre, og i dag kan jeg sagtens undvære mit sukker. Jeg vil dog nok altid have en sød tand, men jeg kan mærke, at det hjælper at sammensætte maden på den rigtige måde. Det stabiliserer mit blodsukker, det kan jeg tydeligt mærke.

 

Dan

Det var en omvæltning for mig at gå fra et spisemønster med seks daglige måltider og flere portioner til aftensmad hver dag til tre daglige måltider – og ingen ekstra portioner. Fordi jeg i forvejen havde svært ved at mærke, hvornår jeg var mæt, kunne jeg godt føle mig sulten. Jeg fandt dog ud af, at det ikke er farligt at føle sult – og efter lidt tid regulerede det sig selv. I dag er jeg i stand til at føle sult og mæthed – og jeg bliver rigeligt mæt af de tre måltider, jeg spiser om dagen.

 

Det har Sense gjort for mig

Charlotte

Dan og jeg arbejder sammen som dagplejere i vores hjem. Vi har 10 børn, og de er hos os fra kl. 6.30 til 16.30. Vi elsker vores arbejde, men det kræver noget energi. Fordi vi er fysisk aktive i vores arbejde, har det været målbart for os, at der er sket noget på den konto. Vi har begge kunnet mærke en forskel i vores energiniveau – vi kører simpelthen ikke trætte på samme måde, som vi gjorde tidligere.

 

Vi har været sammen om vores livsstilsændring hele vejen, og der er ingen tvivl om, at det er en stor styrke for os. Som par tror jeg, det er godt at have nogle fælles projekter at gå op i, og derudover er det bare rigtig dejligt at have støtte og opbakning lige ved hånden. Vi kan begge godt lide at planlægge madlavningen, og der er gået helt sport i at finde på nye retter med nye spændende grøntsager. En tur i supermarkedet kan godt tage lang tid for os, for vi bruger lang tid i grøntafdelingen.

Vi har fra starten holdt fast i, at vi ville leve så normalt som muligt. Når vi har været i byen, har vi spist det, der er blevet serveret – også desserten. Vi har også drukket både øl og vin. Det samme er tilfældet, når vi har været på ferie. Vi ved godt, at der på en ferie sydpå ofte ryger lidt flere kalorier indenbords, og det har vi også oplevet, da vi var afsted på ferie i efterårsferien. Vi gav ikke fuldstændig los, men vi tillod dog os selv at nyde livet og få et par drinks og lidt ekstra mad fra buffeten. Da vi kom hjem, fandt vi lynhurtigt de gamle rutiner frem igen, og i løbet af et par dage havde vi tabt de par kilo, vi havde nået at tage på. Vi har tænkt meget på hele vejen igennem at leve nogenlunde, ligesom vi gerne vil leve, når vi er vægtstabile. Det er lykkedes os – og i dag er vi vægtstabile og holder stadig fast i de samme rutiner, som vi tillagde os i vægttabsperioden.

 

De otte kilo, jeg har tabt, har gjort en del for min figur, og jeg har kunnet skifte det meste af mit tøj. Tidligere brugte jeg størrelse M eller L. I dag bruger jeg S eller endda XS. Faktisk har jeg fundet noget af Marias gamle tøj fra 7. klasse frem. Det passer mig perfekt, og noget af det bruger jeg i dag. Både Dan, Maria og jeg har smidt alt vores gamle og alt for store tøj ud. Vi vil ikke gemme det i tilfælde af hvis nu…. For det sker ikke, at vi ryger tilbage. Så ud med det – Sense er kommet for at blive.

 

Jeg har måttet kæmpe lidt for at holde min vægt stabil på de 58-59 kilo. Jeg er 169 cm. høj, og jeg har det bedst med, at min vægt ligger her. På et tidspunkt var den dog helt nede på 57,3, og der følte jeg mig for tynd. Så måtte jeg skrue lidt op for mit madindtag, og det hjalp heldigvis hurtigt. Jeg tror, at min vægt kom så langt ned, fordi der gik helt sport i vægttabet. Dan skulle jo tabe en del mere end mig, så jeg blev lidt grebet af projektet og fulgte trop. Men heldigvis blev jeg hurtigt opmærksom på, at jeg var kommet ind på en kurs, der var lidt sygelig. Så jeg fik hurtigt sat bremsen i og ændret kurs, så jeg kunne skrue lidt den anden vej. I dag er der helt ro på, og vi vejer begge det, vi skal.

 

Dan

Sense har vendt op og ned på hele mit liv og har givet mig en bedre livskvalitet. Tidligere var jeg helt flad, når de sidste børn var blevet hentet. Jeg orkede ingenting og landede næsten hver dag i sofaen helt drænet for energi. Det var Charlotte, der måtte stå for madlavningen, og det var helt utænkeligt, at jeg var taget med hende på gå- eller cykelture. I dag er det helt anderledes. Jeg går seks kilometer hver dag, inden min arbejdsdag begynder. Det giver mig et kick og noget energi – også selvom det betyder, at jeg skal rigtig tidligt op. Vores arbejdsdag starter 6.30, hvor de første børn kommer, så når jeg skal nå gåturen inden, er vækkeuret sat til kl. 5. Det ville også have været helt utænkeligt, at jeg havde gidet det tidligere. I dag er det faktisk Charlotte, der siger til mig: ’Skal vi nu gå igen?’ Det er mest sagt i sjov, for hun vil altid gerne med. Vi har begge to fået et helt andet forhold til motion, fordi vi har opdaget, hvor meget energi det giver. Ofte går eller cykler vi en god tur igen sidst på dagen eller om aftenen. Forleden skulle vi på besøg hos gode venner, og i stedet for at tage bilen, som vi altid tidligere har gjort, hoppede vi på cyklerne og tog turen på i alt 32 kilometer. Vores venner var noget målløse, da vi ankom.

 

Vi er blevet gode til at forberede, planlægge og tænke fremad, så vi altid har mad stående mere eller mindre klar i køleskabet. Vi vasker for eksempel alle vores grøntsager og snitter dem, så de er klar til at blive spist. Det betyder, at både morgenmaden og frokosten er lynhurtig at tilberede. Det kræver ikke ret meget forberedelse, blot lidt struktur og planlægning, og det vænner man sig hurtigt til. Vi handler som regel kun en gang om ugen. Selvfølgelig kræver det en del planlægning at købe ind til så mange dage ad gangen. Men det er jo ofte de samme ting, vi køber uge efter uge, så man finder hurtigt en rytme. Vi sørger for altid at have bacon, kylling, æg og grøntsager – så kan det ikke gå helt galt. Fisk køber vi altid frisk hos den lokale fiskehandler, og det spiser vi gerne både morgen, middag og aften.

 

Derudover er der sket det, at jeg er blevet ramt af et dejligt luksusproblem – jeg har måttet skifte alt mit tøj, endda flere gange. Jeg er gået fra en størrelse XXL til en størrelse S. Forskellen er så tydelig, at selv ekspedienten, hvor jeg plejer at købe tøj, har bemærket, at jeg bliver mindre og mindre. Han har også spurgt ind til, hvad jeg har gjort for at tabe mig – og så fik han lige historien om Sense også. Jeg kan mærke, hvordan min krop omrokerer sig hele tiden. Først, fordi jeg tabte mig – og nu, fordi jeg er begyndt at dyrke motion. Det giver muskler, som igen ændrer kroppens udseende – heldigvis til det bedre.

 

Mine bedste fif

Charlotte

For mig virkede det rigtig godt fra starten at melde mig ind i den lukkede gruppe på Facebook og at se guidevideoerne. Det gav mig hurtigt en fornemmelse af, hvad Sense går ud på, så jeg kunne gå i gang på egen hånd.

 

Det har virket godt for os at planlægge vores indkøb. Vi har ikke på forhånd planlagt, hvad vi skal spise de forskellige dage i ugen, men vi ved, at vi har en masse god mad på lager, så vi skal ikke ud at impulshandle fem minutter i spisetid. Vores basislager er altid fyldt op, og grøntsagerne står klar i køleskabet. Det har i den grad gjort processen langt lettere, så det råd vil jeg gerne give videre til andre.

 

Dan og jeg har været heldige at have hinanden at støtte os til undervejs i vores kostomlægning. Jeg er sikker på, at det har gjort det både nemmere og sjovere for os. Det er altid en motiverende faktor at have støtte og opbakning fra folk i nærmeste omgangskreds. Så i det omfang det nu kan lade sig gøre, vil jeg opfordre til, at man finder nogle at støtte sig til undervejs. Om ikke andet kan man måske bruge Facebookgruppen – for der vil dukke spørgsmål op i den første tid.

 

Dan

Det har fra dag et virket motiverende for mig at tage billeder af al min mad. På en eller anden måde giver dig mig noget struktur og overblik, og i dag, hvor jeg har så mange billeder liggende på min Instagram-profil, har jeg hele vores vægttabsrejse dokumenteret. Det er sjovt at sidde og bladre tilbage. Jeg tager lige så gerne billeder af en flødebolle og en kop kaffe, som jeg gør af mine spinatvafler med hytteost. Jeg vil gerne vise, at vores nye livsstil med Sense rummer det hele – og at der er plads til at leve helt almindeligt. Jeg er gået fra 20 til 1100 følgere på Instagram, og det er da også super motiverende, at jeg ved, at jeg kan være med til at hjælpe andre derude. Det gør mig glad. Billederne virker også som et inspirationskatalog for os. Hvis vi mangler idéer til aftensmaden, ser vi billederne igennem, og så bliver vi altid inspirerede til et eller andet.

Andre før- og efterhistorier

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Sense er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Læs mere
Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Sense har på alle måder betydet, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg er glad og fuld af energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere.
Læs mere
Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Tidligere anså jeg mig selv for at være sådan én, der ikke kan tabe mig. Nu ved jeg, at det kan jeg. Jeg ved også, at jeg er sådan én, der har power og holder fast i de mål, jeg sætter mig. Og jeg ved, at jeg vil være sådan én, der kan løbe 10 kilometer - og det mål skal jeg også nok nå.
Læs mere
Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Vi har støttet hinanden undervejs, og vi har kunnet dele det hele, både glæder og frustrationer. Det har været helt uvurderligt, at vi har kunnet tage rejsen sammen.
Læs mere
Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Sense har i den grad ændret mit liv. Jeg føler, jeg er blevet en helt ny person. Nogle gange kan jeg blive helt overrasket selv. Jeg føler, at folk ser mig og taler til mig på en helt anden måde end tidligere. Jeg ved, at det er fordi, jeg ser mig selv helt anderledes i dag.
Læs mere
Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Det virker rigtig godt for mig at gå på et hold. Vi kan inspirere hinanden, og der er altid tid til en god snak og et par gode råd, hvis man har brug for det.
Læs mere
Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Helt kort sagt har Sense gjort det, at jeg er gået fra at være en tyk, vraltende kone til at være en slank, flot kvinde med masser af energi.
Læs mere
Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Efter den første uge havde jeg tabt 2,8 kilo, og så var jeg for alvor topmotiveret. Det er ikke længere et nederlag at købe tøj, for jeg føler mig så godt tilpas, uanset hvad jeg kravler i.
Læs mere
Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Jeg er i dag smerte- og medicinfri. Jeg har ikke haft hovedpine, siden jeg startede på Sense. Og bedst af alt - jeg er gravid med min ønskebaby, som jeg havde fået at vide, at jeg nok ikke kunne få på grund af min overvægt.
Læs mere
Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Jeg har fået mere energi og overskud, og jeg bliver ikke så hurtigt sur og træt. Min tålmodighed er også blevet større, og det nyder især mine børn godt af.
Læs mere
Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Sense er så dejligt ligetil med helt almindelig mad og mange nemme løsninger. Jeg kan spise alle de retter, jeg hidtil har gjort, så længe jeg bare justerer på dem og tænkte dem ind i Senses tallerkenmodel.
Læs mere
Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Mit udgangspunkt var, at jeg gerne ville tabe mig 10-20 kilo. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.
Læs mere
Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Det vildeste i hele forløbet var, da jeg kom til mig selv efter operationen, og kirurgen kom for at tilse mig. Han fjernede det støttebælte, jeg havde på maven, og pludselig kunne jeg se mig selv – det var et chok, på den gode måde, for der lå jeg med en helt flad mave. Det var mange år siden, jeg havde set mig selv sådan.
Læs mere
Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Vi stod sammen og tog en fælles beslutning om at ændre vores liv. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.
Læs mere
Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Jeg har masser af energi til hele dagen nu, og det er helt sikkert fordi, min krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
Læs mere
Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Det er så befriende, at der ikke er restriktioner og regler i Sense.
Læs mere
Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Jeg har tabt mig 31 kilo, og det kan selvfølgelig mærkes. Udover at vi er blevet meget mere fysisk aktive, så betyder overskuddet også, at vi er blevet en meget gladere familie. Vi pjatter og griner mere, fordi der simpelthen bare er mere overskud at tage af.
Læs mere
Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Jeg har en ældgammel drøm om at løbe et maraton – pludselig er den drøm inden for rækkevidde, og det er da fantastisk.
Læs mere
Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

For mig har det været helt essentielt, at jeg har gået hos en Sense-konsulent. Jeg kunne ikke have gjort det her uden Lotte ved min side.
Læs mere
Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Jeg har altid følt, at der har været en lille slank kvinde inde bag alt fedtet, og nu er hun endelig kommet frem.
Læs mere