Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Om Line
25 år
Sygemeldt
Bor sammen med sin kæreste
Har tabt sig i alt 46 kilo, de 31 af dem ved hjælp af Sense, har ikke et fast vægttabsmål, men bliver ved, indtil hun er tilfreds - er ikke helt i mål endnu.

Sådan levede jeg før Sense
Før jeg begyndte at leve efter Sense, arbejdede jeg som chauffør og kørte rigtig mange timer i døgnet. Jeg havde på en måde opgivet min vægt efter adskillige mislykkede slankekure hvor jeg konstant var sulten. Der gik aldrig særlig længe, før jeg begyndte at snyde og liiiige måtte forbi tanken. Hvis ingen så mig spise den Snickers og drikke den cola, var det jo aldrig sket, bildte jeg mig selv ind. Men det var sket - og det blev ved med at ske, næsten hver eneste dag. Den eneste, jeg snød, var mig selv. Og det kunne jeg mærke fysisk. Jeg havde næsten konstant hovedpine og var altid sløv og uoplagt, fordi jeg spiste alt for meget mad. Vægten steg i takt med, at jeg gradvist spiste mere og mere. Da min vægt var på sit højeste, var jeg ikke i stand til at mærke mæthed. Så jeg spiste og spiste - uden at blive mæt - og havde derfor altid ondt i maven.

 

Udover hovedpine og et meget lavt energiniveau havde jeg konstant smerter i min ryg og mine hofter, og jeg måtte spise stærke piller tre gange dagligt for at kunne passe mit arbejde. Derudover havde jeg forhøjet blodtryk og dårlige levertal. Jeg var på alle måder godt i gang med at ødelægge min krop. Det værste var dog, at jeg fik at vide af min læge, at jeg formentlig ikke ville kunne få børn på grund af min vægt. Det var noget af et slag for mig, for jeg ønskede inderligt at få børn. Så det blev den dråbe, der fik bægeret til at løbe over og fik mig til at beslutte at gøre noget ved min overvægt. Jeg kastede mig derfor ud i at prøve 5:2-kuren, men det fungerede overhovedet ikke for mig - der røg ikke et eneste kilo af, og jeg tabte fuldstændig gejsten. Midt i alt det gik jeg ned med stress, og dér forsvandt resterne af min selvtillid. Jeg kunne dårligt nok stå op om morgenen, kunne ikke huske noget og følte mig utrolig svag. Min dag gik med at ligge på sofaen og trøstespise, og det gjorde jo på ingen måde min situation bedre.

Jeg blev henvist til en diætist, som skulle hjælpe mig med at ændre mine madvaner, der var næsten ikke eksisterende, for jeg havde ingen rutiner omkring morgenmad, frokost og aftensmad. Så det var helt forfra. Vi startede med at sætte morgenmad og frokost ind i min hverdag. Hold da op - det var svært i starten, men jeg fandt på noget nemt og fik det til at køre. Efter lidt tid skulle vi yderligere bygge tre daglige mellemmåltider på. Det var meget at holde styr på, og jeg blev helt stresset af hele tiden at skulle holde øje med klokken. Det var jo klokken, og ikke min sult, der bestemte, hvornår jeg skulle spise. På den måde kom hele mit liv nærmest til at handle om mad. Til sidst turde jeg dårligt køre hjemmefra, for tænk nu hvis jeg havde glemt at tage noget mad med? Jeg følte det, som om jeg fik stækket mine vinger. Alle de regler omkring min mad fik mig til at falde i. Jeg købte igen lidt chokolade, når jeg var ude og handle, drejede lige forbi Mc Donald’s, spiste kage hver gang vi besøgte venner eller familie, fordi min sukkertrang stadig var så enorm.

 

Jeg gik hos diætisten fra juni til december 2016, og i den periode tabte jeg mig 15 kilo. Og så skete der noget - for min kæreste og jeg besluttede os for at rive teltpælene op og flytte fra Falster til Jylland. Før vi flyttede, havde jeg fået anbefalet at kigge nærmere på Sense. Det tiltalte mig med det samme, og derfor valgte jeg at betragte vores flytning som en ny start på mere end én måde. Jeg meldte mig ind hos Sense-konsulent Birgit i Horsens, og det blev mit vendepunkt.

Sådan lever jeg efter Sense
Jeg kan stadig huske første gang, jeg kom hos Birgit. Jeg mærkede straks, at her var hjerterum. Jeg blev kigget i øjnene og taget seriøst. Ved første møde blev jeg instrueret i, hvordan Sense fungerer - jeg var nærmest helt høj, da jeg kørte hjem. Næste morgen da jeg skulle spise min første Sense-portion, tænkte jeg ”3 spiseskefulde fedt? Arh, hun må jo være skør”. Jeg sad meget længe og kiggede på min morgenmad og var næsten ved at græde, for det med de tre spiseskefulde fedt var imod alt det, jeg lige havde lært hos diætisten om sund, fedtfattig kost. Den morgen, imens jeg sad der med tårer i øjnene, besluttede jeg mig for at springe ud i det. Det skulle vise sig at blive en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv. Da jeg blev vejet efter første uge havde jeg tabt 1,1 kilo.

Jeg synes, at jeg spiser helt normal mad, der bare er blevet senset lidt. Det fungerer så godt for mig, fordi det er nemt. Jeg kan spise efter Sense alle steder og skal ikke have specialmad med hjemmefra, når vi er i byen. Når vi er ude at spise, og jeg for eksempel har lyst til en burger, så bestiller jeg en burger. Jeg beder om at få salat i stedet for pommes frites, og når maden kommer, tager jeg den øverste bolle af, og så er der pludselig et Sense-måltid. Jeg synes, jeg er god til at variere min mad. Det er kun om morgenen, at det kniber med inspirationen, og derfor spiser jeg næsten det samme hver morgen - min hjemmelavede pandekage, som lige står og bliver færdig på panden, mens jeg farer rundt og får styr på andre ting. Jeg kommer skyr, mysli og rabarberkompot oven på pandekagen og spiser en skive stenalderbrød ved siden af. Jeg køber jævnligt en bageblanding til stenalderbrød, som jo består af blandede nødder og kerner, og så bruger jeg brødet som kilde til fedt - det er dejlig nemt.

Derfor virker Sense for mig
Jeg er ikke i tvivl om, at Sense virker så godt for mig, fordi det er så nemt. Jeg kan spise Sense alle steder, for selv når jeg bliver præsenteret for en buffet, har jeg jo mine hænder med - så gælder det bare om at have fornuften med også. Det har også været en stor hjælp for mig, at der ikke er noget, der er forbudt i Sense. Hvis jeg spiser et stykke kage, så lukker jeg blot den spisekasser og spiser efter Sense-principperne igen ved næste måltid.
 
Sådan fungerer familien på Sense
Min kæreste har taget godt i mod Sense fra den første dag, så det fungerer rigtig fint. Vi spiser meget de samme retter som før, jeg har bare ændret lidt på mængderne og tilføjet nogle lækre grøntsager. Min kæreste justerer sine egne portioner efter det, han gerne vil spise - men vi spiser altid den samme mad. Og jeg har ikke fået klager fra ham endnu - tværtimod roser han mig tit for den lækre mad, jeg laver. Det betyder rigtig meget, at jeg ikke skal spise specialmad og på den måde være udenfor selskabet. Det, at vi spiser den samme mad, betyder også, at min kæreste gennem hele forløbet har kunnet være min allerstørste støtte, fordi han også er begejstret for maden - og i øvrigt ikke føler, at der er sket de helt store forandringer, idet mange af retterne er de samme, som vi altid har spist.
 

Sådan tackler jeg udfordringerne
Når vi skal noget, hvor jeg ved, at jeg bliver udfordret, sørger jeg for at være mæt. Ofte sparer jeg min HF 4 i måltiderne op til, og tager så en halv håndfuld protein mere i stedet og fylder godt op med fedt. Så er jeg rigtig mæt, og så kan de andre spise alt det kage og slik, de vil.

 

Når vi tager på tur - og det gør vi rigtig meget - så har jeg altid forberedt en nem madpakke. Det kan for eksempel være en wrap med kylling, avokado og salat - det er dejlig nemt og kan spises hvor som helst, også uden et bord. Det er også nemt at tage tunsalat med hytteost, peberfrugter og rødløg med på farten. Det smager nemlig af meget, og så bliver man ikke sulten efter den pølse med brød, de sælger mange steder. Jeg har altid lavet en aftale med mig selv om, hvad jeg må spise, inden vi tager hjemmefra, og den aftale holder jeg selvfølgelig.

Det har Sense gjort for mig
Sense har i den grad ændret mig og mit liv. Før jeg startede på Sense, kunne jeg vende enhver ting til noget negativt. Jeg tænkte altid "det kan jeg ikke" - nu tænker jeg "det kan jeg godt”. Det, at jeg tænker sådan, gør mig stærk. For hver gang jeg overkommer en ny udfordring bliver jeg lidt stærkere. Før fyldte min vægt rigtig meget i mine tanker, fordi jeg var så ked af den. Jeg vejede mig hver eneste morgen, og blev jo bare ked af det hver gang. Nu bliver jeg vejet én gang om ugen hos min konsulent Birgit, hvor jeg har gået på et hold. Det har været guld værd, for jeg har fået gode råd med mig hjem hver uge, både fra Birgit og de andre deltagere på holdet. Vi har været gode til at hjælpe hinanden indbyrdes, og jeg tror, at det er grunden til, at mit vægttab har været så vellykket.

 

Før mit vægttab måtte jeg købe tøj i butikkerne for store piger. Jeg var meget flov over det, så jeg shoppede næsten aldrig tøj. I dag er det helt anderledes. Jeg har intet problem med at shoppe, for nu kan jeg købe tøj i de fleste butikker - og det har jeg i øvrigt været nødt til at gøre, for jeg har måttet skifte hele min garderobe i takt med vægttabet. Jeg er i dag smerte- og medicinfri. Jeg har ikke haft hovedpine, siden jeg startede på Sense. Og bedst af alt - jeg er gravid med min ønskebaby, som jeg havde fået at vide, at jeg nok ikke kunne få på grund af min overvægt.

Mine bedste fif  
Du skal spise din yndlingsmad hver dag - ellers bliver livet for surt. Hvis du ikke kan lide broccoli, så lad være med at spise broccoli. Der findes så mange andre sunde ting, du kan spise. Du skal sørge for at fylde dine spisekasser helt op, så du ikke går rundt og føler dig sulten. Personligt har jeg opdaget, at jeg ikke taber mig, hvis jeg ikke fylder dem helt op. Når du beslutter dig for at spise kage, is eller slik, så gør det uden dårlig samvittighed. Når jeg en gang imellem får lyst til slik, tager vi ud og køber bland-selv-slik. Jeg køber ti stykker, og de bliver valgt med omhu og helt sikkert nydt mere, end hvis jeg havde taget en håndfuld af hver. Husk at have dig selv med på din vægttabsrejse og lad være med kun at fokusere på målet. Nyd hvert et sekund af hele rejsen, fordi den er fantastisk - lad være med kun at fokusere på målet.

Andre før- og efterhistorier

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Sense er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Læs mere
Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Sense har på alle måder betydet, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg er glad og fuld af energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere.
Læs mere
Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Tidligere anså jeg mig selv for at være sådan én, der ikke kan tabe mig. Nu ved jeg, at det kan jeg. Jeg ved også, at jeg er sådan én, der har power og holder fast i de mål, jeg sætter mig. Og jeg ved, at jeg vil være sådan én, der kan løbe 10 kilometer - og det mål skal jeg også nok nå.
Læs mere
Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Vi har været sammen om vores livsstilsændring hele vejen, og der er ingen tvivl om, at det er en stor styrke for os.
Læs mere
Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Vi har støttet hinanden undervejs, og vi har kunnet dele det hele, både glæder og frustrationer. Det har været helt uvurderligt, at vi har kunnet tage rejsen sammen.
Læs mere
Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Sense har i den grad ændret mit liv. Jeg føler, jeg er blevet en helt ny person. Nogle gange kan jeg blive helt overrasket selv. Jeg føler, at folk ser mig og taler til mig på en helt anden måde end tidligere. Jeg ved, at det er fordi, jeg ser mig selv helt anderledes i dag.
Læs mere
Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Det virker rigtig godt for mig at gå på et hold. Vi kan inspirere hinanden, og der er altid tid til en god snak og et par gode råd, hvis man har brug for det.
Læs mere
Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Helt kort sagt har Sense gjort det, at jeg er gået fra at være en tyk, vraltende kone til at være en slank, flot kvinde med masser af energi.
Læs mere
Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Efter den første uge havde jeg tabt 2,8 kilo, og så var jeg for alvor topmotiveret. Det er ikke længere et nederlag at købe tøj, for jeg føler mig så godt tilpas, uanset hvad jeg kravler i.
Læs mere
Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Jeg har fået mere energi og overskud, og jeg bliver ikke så hurtigt sur og træt. Min tålmodighed er også blevet større, og det nyder især mine børn godt af.
Læs mere
Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Sense er så dejligt ligetil med helt almindelig mad og mange nemme løsninger. Jeg kan spise alle de retter, jeg hidtil har gjort, så længe jeg bare justerer på dem og tænkte dem ind i Senses tallerkenmodel.
Læs mere
Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Mit udgangspunkt var, at jeg gerne ville tabe mig 10-20 kilo. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.
Læs mere
Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Det vildeste i hele forløbet var, da jeg kom til mig selv efter operationen, og kirurgen kom for at tilse mig. Han fjernede det støttebælte, jeg havde på maven, og pludselig kunne jeg se mig selv – det var et chok, på den gode måde, for der lå jeg med en helt flad mave. Det var mange år siden, jeg havde set mig selv sådan.
Læs mere
Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Vi stod sammen og tog en fælles beslutning om at ændre vores liv. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.
Læs mere
Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Jeg har masser af energi til hele dagen nu, og det er helt sikkert fordi, min krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
Læs mere
Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Det er så befriende, at der ikke er restriktioner og regler i Sense.
Læs mere
Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Jeg har tabt mig 31 kilo, og det kan selvfølgelig mærkes. Udover at vi er blevet meget mere fysisk aktive, så betyder overskuddet også, at vi er blevet en meget gladere familie. Vi pjatter og griner mere, fordi der simpelthen bare er mere overskud at tage af.
Læs mere
Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Jeg har en ældgammel drøm om at løbe et maraton – pludselig er den drøm inden for rækkevidde, og det er da fantastisk.
Læs mere
Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

For mig har det været helt essentielt, at jeg har gået hos en Sense-konsulent. Jeg kunne ikke have gjort det her uden Lotte ved min side.
Læs mere
Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Jeg har altid følt, at der har været en lille slank kvinde inde bag alt fedtet, og nu er hun endelig kommet frem.
Læs mere