Fra kørestol til kvindeløb - Kitter, har tabt sig 13 kilo med Sense

 

Om Kitter:
50 år
Gift med Stefan, som hun for kort tid siden har fejret sølvbryllup sammen med, har en søn på 23 og en datter på 22 år
Førtidspensionist efter en bilulykke

 

Vægt før: 71,5 kilo
Vægt nu: 58,5 kilo
Vægttab: 13 kilo

 

 

Ulykken, der ændrer mit liv
I 1998 lever jeg et liv med fart over feltet. Jeg har et spændende job i fødevarebranchen, jeg dyrker sport på eliteplan, og min mand Stefan og jeg har netop afsluttet et større renoveringsarbejde af vores drømmehus. Vi er ovenikøbet så småt begyndt at planlægge at udvide tosomheden med et barn. Onsdag den 4. marts bliver der dog med ét sat en stopper for det liv, jeg kender og elsker. Den morgen er jeg, som så mange andre morgener, på vej på arbejde. Ud af det blå svinger der pludselig en lastbil ud foran mig. Chaufføren har overset den ubetingede vigepligt, fordi han taler i mobiltelefon. Jeg kører frontalt ind i lastbilen med store skader til følge. Jeg får en stor flænge i panden, hvor flere nerver er skåret over, mit ene øjenlåg er revet op, jeg har brækket næsen, mit underliv er forskubbet, mit højre ben er ødelagt – og værst af alt: Min hovedpulsåre er voldsomt beskadiget. To brækkede og tre bøjede ribben er det eneste, der holder sammen på den.

 

På Odense Universitetshospital lapper de alt det synlige sammen, men de bemærker heldigvis samtidig, at jeg trækker vejret mærkeligt. Jeg bliver derfor sendt til flere scanninger, og her opdager de, at hovedpulsåren er beskadiget. Jeg ryger akut på operationsbordet, for min tilstand er livstruende. De skærer mig op i hele venstre side – fra under mit venstre bryst til om midt på ryggen. Her lykkes det dem at lægge en stent ind i den beskadigede del af hovedpulsåren, og det betyder heldigvis, at jeg overlever. Efter operationen bliver jeg lagt i respirator. Lægerne kan ikke forudse, hvilken tilstand jeg vil vågne op i, og min mand bliver derfor meget lettet, da jeg efter fire dage slår øjnene op og forvirret spørger, hvad der er sket – og efter at have fået svar straks spørger ind til bilen, som jeg undskylder for at have ødelagt. Omtanken på bilen virker befriende og nærmest lidt komisk, min egen situation taget i betragtning.

 

Selvom vi kortvarigt kan grine, så er situationen dog langt fra morsom. Jeg er vågnet op med en mindre hjerneskade, der betyder, at jeg har svært ved at huske. De første fire til fem år efter ulykken skriver jeg således alt ned i en lille bog for ikke at glemme vigtige ting. Mit højre ben er så ødelagt, at jeg får indopereret en masse ståltråd, der skal holde sammen på det. Planen er, at det skal sidde i benet i otte måneder, og derfor bliver jeg placeret i en kørestol med besked om ikke at bøje benet på noget tidspunkt. Mit underliv er forskubbet og kan ikke umiddelbart rettes ud, og vi indser, at vi må opgive drømmen om et biologisk barn. Heldigvis lykkes det os nogle år efter ulykken at adoptere.

 

Tilbage til livet

Tiden efter ulykken er præget af smerter og gentagne behandlinger hos forskellige fysioterapeuter, der hver og én ender med at opgive mig med beskeden om, at jeg må vænne mig til et liv med krykker og kørestol. Jeg sidder lænket til den forbandende kørestol i halvandet år, og det er hård kost, når man som jeg er tidligere elitegymnast og sportsudøver og altid har været vant til et liv med højt tempo og masser af bevægelse. Pludselig sidder jeg bare der og kan ingenting på egen hånd. Omvæltningen er stor – men jeg er dog taknemmelig for, at jeg er i så god fysisk form, for ellers havde jeg måske ikke overlevet sammenstødet med lastbilen. 

 

På et tidspunkt bliver jeg sendt til en fysioterapeut, der råder mig til at komme på smerteklinik. Her får jeg kompetent hjælp for først gang længe. De kan se, at jeg slet ikke har fået den rigtige fysioterapeutiske behandling til at blive rettet ordentlig ud, og at jeg desuden er helt forkert smertedækket rent medicinsk. Endelig bliver jeg mødt af nogen, der kan og vil hjælpe mig. Frem til mit møde med smerteklinikken mødte jeg ikke andet end modstand, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg flere gange overvejede selvmord i den tid.

 

Oveni de fysiske udfordringer slås min mand og jeg med kommunen, der grotesk nok vil sende mig i arbejde. De mener ikke, at jeg er syg nok til at blive indstillet til førtidspension, til trods for at jeg er i fast morfinbehandling, sidder lænket til min kørestol og er afhængig af min mands hjælp. I en periode efter ulykken får jeg sygedagpenge, men da kommunen erklærer mig for rask, stopper de. Min mand og jeg må i treethalvt år leve på et økonomisk minimum af kun min mands indtægt, samtidig med at vi slås med et psykisk efterslæb efter ulykken og praktiske omstændigheder, der presser os til det yderste. Vi bliver nødt til at tage et kæmpe banklån, som vi den dag i dag stadig betaler af på, for at have råd til at leve og dække udgifter til advokat- og psykologhjælp og de hjælpemidler, jeg har brug for i min hverdag. Efter kommunesammenlægningerne treethalvt år senere bliver jeg dog heldigvis kontaktet af den nye kommune, og så går det stærkt. I løbet af tre måneder er jeg indstillet til og får også bevilliget en førtidspension uden indhentning af nye undersøgelser. Desværre er min sag blevet trukket så meget i langdrag, at jeg mister retten til erstatning fra forsikringsselskabet - det bliver altså heller ikke til et økonomisk plaster på såret der.

 

Når livet slår en kolbøtte, og ulykken rammer, som den gjorde i mit liv, kan det blive nødvendigt at tage hele sit liv op til revision. Jeg har været nødt til at bryde med mennesker i mit liv, som ikke har bidraget med gode ting, for jeg har ikke haft overskud til at holde på facaden. Derfor har jeg brudt med min biologiske familie og med enkelte venner, der i den grad har svigtet mig. Jeg har blandt andet oplevet at komme til en sammenkomst hos nogle venner og overhøre min veninde fortælle en anden gæst, at jeg kun sad i kørestol for at få opmærksomhed. Jeg ville ikke ønske for min værste fjende, at han eller hun skulle gå igennem alt det, jeg har gjort – derfor gør sådan nogle kommentarer så uendelig ondt, især når de kommer fra mennesker, man troede ville en det bedste. 

 

 

Skrap medicin og flere udfordringer

Mit liv er helt naturligt opdelt i et før og efter ulykken, for alting forandrer sig, som min fortælling indtil nu også viser. På et tidspunkt vælger jeg Sense til i mit liv, og det kommer til at blive livsforandrende for mig. Det er store ord at bruge, men det er ikke desto mindre rigtigt – for det at tage ansvar et sted i sit liv, spreder sig hurtigt som positive ringe i vandet.

 

Efter ulykken fungerer mit immunforsvar ikke særlig godt, og for tre år siden, bliver jeg ramt af en inflammatorisk sygdom. Den bryder særligt op, når jeg rammes af stress. Jeg får kemopiller for at holde sygdommen i skak, og samtidig begynder jeg at interesse mig for, hvad jeg selv kan gøre for at håndtere inflammationen. I den forbindelse falder jeg over en bog om antiinflammatorisk kost, og jeg vælger at kontakte manden bag bogen, læge Jerk W. Langer, fordi jeg har nogle spørgsmål til ham. Jeg oplever nemlig, at det er meget besværligt at følge den kostplan, der bliver beskrevet i bogen – blandt andet fordi jeg har svært ved at skaffe de fødevarer, jeg skal spise.

 

Jerk W. Langer er forstående og anbefaler mig at se nærmere på Sense, som han fornemmer kunne være en løsning på mit problem. Jeg læser straks alt, hvad jeg kan finde på nettet og tager også afsted på et Sense-ophold i Tyskland i juni 2018. Audrey Castañeda, der er komiker og Sense-entusiast, er også med på opholdet, og jeg køber både hendes dagbog og nogle opskriftsbøger. Jeg kommer hjem fra opholdet og er meget motiveret til at komme i gang på egen hånd, men uheldigvis blusser min meget tætte venindes kræftsygdom op igen, og hun ender desværre med at dø i efteråret 2018. Det slår mig helt omkuld, og jeg mister al den gejst, som jeg lige havde fået opbygget. I stedet ender jeg på sofaen foran tv’et, hvor jeg går helt i stå og spiser alt for meget. Jeg føler en enorm tomhed og et stort savn efter min veninde, som jeg havde tilbragt meget tid sammen med.

 

Vendepunktet

I december 2018 når jeg et vendepunkt. Jeg bliver led og ked af bare at ligge der på sofaen og føle mig helt tom. I løbet af relativt kort tid har jeg taget 13 kilo på, og jeg frygter, hvor jeg vil ende, hvis jeg fortsætter. Jeg kommer samtidig til at tænke på, at min afdøde veninde ville blive tosset på mig, hvis hun så mig ligge der og have ondt af mig selv. Så jeg tager mig selv i nakken og tilmelder mig et Sense online-forløb, der er styret af Audrey Castañeda. Fællesskabet og den faglige hjælp i gruppen tiltaler mig, og jeg forestiller mig, at jeg måske her vil kunne finde den støtte, jeg har brug for.

 

Desværre falder jeg den 29. december og slår mig slemt. Jeg brækker næsen og får hjernerystelse, så det bliver en noget fortumlet start, jeg får på online-forløbet, der bliver skudt i gang den 1. januar 2019. Jeg er dog fast besluttet på at hænge i, så jeg slæber mig afsted på den aftalte halve times gåtur om dagen på mit løbebånd, selvom jeg næsten ikke føler, at jeg kan. Heldigvis er vi mange, der er i samme båd, finder jeg ud af. Udgangspunktet er forskelligt, men følelserne er de samme, og det bliver en enorm livsbekræftende støtte for mig at tale med de andre gruppemedlemmer. Jeg føler, at jeg kan bidrage med noget, og jeg føler, at jeg har værdi – det er nyt for mig at føle sådan, så det giver mig et stort boost.

 

I starten holder jeg min mad helt simpel – æg, tomat, agurk, salat og rugbrød – og følger ellers principperne i Sense ret systematisk. Lige så langsomt sker der ændringer. Mit aktivitetsniveau stiger i takt med, at mine kilo forsvinder. Min inflammation falder hurtigt helt til ro, og i dag er jeg helt ude af den skrappe medicinske kemo-behandling.

 

Sideløbende med min opstart på Sense er jeg kommet i gang med et meget vellykket forløb hos en dygtig fysioterapeut. I modsætning til alle de andre, der har opgivet mig hen ad vejen, lover hun mig at holde fast og blive ved med at hjælpe mig. Hun gør et fantastisk stykke arbejde og guider mig i alt fra fodtøj til øvelser. Hun starter med at sætte mig tilbage til nul og begynde helt forfra. Det betyder, at jeg ikke må smide mine hjælpemidler, før jeg er rettet op til at gå rigtigt. Hun opdager meget hurtigt, at jeg ikke går med mine hasemuskler, men bruger den store lårmuskel. Det lykkes hende at rette mig ordentligt op, og resultatet bliver, at jeg i april måned i år på en gåtur smider krykkerne for første gang siden ulykken. Samtidig begynder jeg at kunne gå længere stræk på mere end fem kilometer – næsten helt uden at vakle eller miste balancen.

 

Kvindeløb og golfspil

Jeg føler mig stabil og stærkere, end jeg har gjort i mange, mange år, og jo mere jeg taber mig, des nemmere går det. I maj måned deltager jeg i ALT for damernes kvindeløb i Odense, hvor jeg møder Suzy Wengel og resten af Sense-teamet – at kunne gennemføre det løb er en kæmpe sejr, også selvom jeg tog turen med stave på grund af den store menneskemængde.

 

Jeg har et dagligt mål om at nå op på mindst 7.500 skridt. Oprindeligt havde jeg sat målet til 10.000, men det endte med at stresse mig, så jeg var nødt til at nedskalere forventningerne. Jeg har stadig brug for min kørestol lejlighedsvis, for eksempel hvis jeg er til en koncert, hvor der er udsigt til at stå op i længere tid. Det kan jeg ikke klare, men det er også ok. Jeg har også stadig mit handicapskilt til bilen, for som min læge siger, så ved vi endnu ikke, hvordan mit helbred vil være, når vi når frem til vinterperioden. Så vi ser tiden an, men jeg glæder mig over hver en dag med styrke og overskud.

 

I en periode på fem år har jeg spist slankepiller, som min læge har udskrevet til mig. Årsagen var, at vi skulle sikre os, at min vægt ikke stak helt af, når nu jeg var hæmmet på min bevægelsesfrihed og fik vægtøgende medicin. De piller er naturligvis lagt på hylden nu, for Sense er kommet for at blive. I dag har jeg udvidet mit madrepertoire, og jeg kaster mig gerne ud i alverdens forskellige retter. Jeg har helt styr på håndfulde og spisekasser, og jeg kan fint styre at kompensere i løbet af dagen, hvis jeg for eksempel ved, at jeg skal i byen om aftenen. Mit vægttabsmæssige udgangspunkt var, at jeg gerne ville veje det samme, som jeg gjorde, da vi blev gift. Den vægt har jeg passeret med 3,5 kilo. Jeg er kommet under 60 kilo, og jeg føler, at jeg er kommet i mål.

 

Udover de helbredsmæssige forbedringer er det en stor lykke for min mand og mig, at jeg i dag har fået lidt af mit gamle energiniveau tilbage. Tidligere lå jeg ofte og sov til kl. 11, i dag er jeg ofte oppe før min mand, så jeg kan nå en god gåtur, når han kører på arbejde. Min mand stod for størstedelen af det praktiske herhjemme, blandt andet indkøb – i dag har jeg næsten altid handlet, når han kommer hjem fra arbejde, og aftensmaden har jeg også helt styr på.

 

Strukturen i Sense er god for mig og har også påvirket mange andre dele af mit liv. Jeg når meget mere, end jeg gjorde tidligere, og jeg har fået lyst til at give mig i kast med forskellige interesser – blandt andet er jeg begyndt at gå til syning, og da min mand og jeg for kort tid siden fejrede sølvbryllup, var jeg iført en hjemmesyet kjole. Det er jeg stolt af.

 

Tidligere solgte jeg Tupperware som en slags fritidsinteresse. Det lille job har jeg taget op igen – og jeg håber, at jeg kan fortsætte med det, evt. som et skånejob, jeg selv kan styre. Min mand har bakket op om min interesse for Sense lige fra starten. Jeg har dog ikke på noget tidspunkt tænkt, at han skulle deltage i projekt Sense, men alligevel fik han helt af sig selv øjnene op for, hvordan han ret let kunne skrue på nogle vaner, og det er resulteret i, at han er gået fra at veje 82 til 71 kilo. Det er lidt vildt, og han kan mærke en stor forskel, ikke mindst når han løber sine ture i skoven.

 

Min mand har i mange år været en ivrig golfspiller, og efter jeg har fået mere energi og kan klare at gå rundt uden kørestol og krykker, er jeg begyndt at tage med ham ud på banen. Det hele foregår meget stille og roligt, men det betyder alligevel meget, at vi har en hobby, vi kan hygge os med sammen.

 

Goddag til et nyt liv med overskud

Min historie er en rigtig solstrålehistorie på alle måder – farvel til medicin og kørestol og goddag til glæde, styrke og energi. Det er helt utroligt. Jeg føler mig selvsikker og sund, og nu hvor både min mand og jeg har lagt vores livsstil om, tror jeg, vi ender med at blive meget gamle sammen. Det er en fantastisk følelse at vide, at vi tager vare på os selv og hinanden.

 

I fremtiden vil jeg leve mit liv med Sense, og planen er nu, at jeg ikke skal tabe mig mere, men i stedet opbygge muskler og blive en stærkere pige – måske en dag så stærk, at jeg kan gennemføre et kvindeløb uden hjælpemidler. Og så håber jeg, at jeg aldrig igen behøver at få medicin.
 

Andre før- og efterhistorier

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Sense er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Læs mere
Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Sense har på alle måder betydet, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg er glad og fuld af energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere.
Læs mere
Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Tidligere anså jeg mig selv for at være sådan én, der ikke kan tabe mig. Nu ved jeg, at det kan jeg. Jeg ved også, at jeg er sådan én, der har power og holder fast i de mål, jeg sætter mig. Og jeg ved, at jeg vil være sådan én, der kan løbe 10 kilometer - og det mål skal jeg også nok nå.
Læs mere
Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Vi har været sammen om vores livsstilsændring hele vejen, og der er ingen tvivl om, at det er en stor styrke for os.
Læs mere
Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Vi har støttet hinanden undervejs, og vi har kunnet dele det hele, både glæder og frustrationer. Det har været helt uvurderligt, at vi har kunnet tage rejsen sammen.
Læs mere
Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Sense har i den grad ændret mit liv. Jeg føler, jeg er blevet en helt ny person. Nogle gange kan jeg blive helt overrasket selv. Jeg føler, at folk ser mig og taler til mig på en helt anden måde end tidligere. Jeg ved, at det er fordi, jeg ser mig selv helt anderledes i dag.
Læs mere
Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Det virker rigtig godt for mig at gå på et hold. Vi kan inspirere hinanden, og der er altid tid til en god snak og et par gode råd, hvis man har brug for det.
Læs mere
Frank, har tabt sig 49 kilo med Sense

Frank, har tabt sig 49 kilo med Sense

I dag er jeg den far, jeg gerne vil være.
Læs mere
Gitte og Anders, har tabt sig 31 kilo tilsammen

Gitte og Anders, har tabt sig 31 kilo tilsammen

Sense har ændret vores liv til det bedre. Det har betydet meget for os, at vi har kunnet klare vægttabsrejsen og vores livsstilsændringer sammen.
Læs mere
Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Helt kort sagt har Sense gjort det, at jeg er gået fra at være en tyk, vraltende kone til at være en slank, flot kvinde med masser af energi.
Læs mere
Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Efter den første uge havde jeg tabt 2,8 kilo, og så var jeg for alvor topmotiveret. Det er ikke længere et nederlag at købe tøj, for jeg føler mig så godt tilpas, uanset hvad jeg kravler i.
Læs mere
Lene: Sense & Psyke forandrede mit liv

Lene: Sense & Psyke forandrede mit liv

For mig har Sense & Psyke været startskuddet til en helt ny måde at se mig selv. Præstationspresset er lettet betragteligt, og jeg har fået en ny ærlighed og åbenhed i mit liv – både over for mig selv og mine omgivelser.
Læs mere
Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Jeg er i dag smerte- og medicinfri. Jeg har ikke haft hovedpine, siden jeg startede på Sense. Og bedst af alt - jeg er gravid med min ønskebaby, som jeg havde fået at vide, at jeg nok ikke kunne få på grund af min overvægt.
Læs mere
Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Jeg har fået mere energi og overskud, og jeg bliver ikke så hurtigt sur og træt. Min tålmodighed er også blevet større, og det nyder især mine børn godt af.
Læs mere
Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Sense er så dejligt ligetil med helt almindelig mad og mange nemme løsninger. Jeg kan spise alle de retter, jeg hidtil har gjort, så længe jeg bare justerer på dem og tænkte dem ind i Senses tallerkenmodel.
Læs mere
Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Mit udgangspunkt var, at jeg gerne ville tabe mig 10-20 kilo. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.
Læs mere
Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Det vildeste i hele forløbet var, da jeg kom til mig selv efter operationen, og kirurgen kom for at tilse mig. Han fjernede det støttebælte, jeg havde på maven, og pludselig kunne jeg se mig selv – det var et chok, på den gode måde, for der lå jeg med en helt flad mave. Det var mange år siden, jeg havde set mig selv sådan.
Læs mere
Malene, har tabt sig 45 kilo med Sense

Malene, har tabt sig 45 kilo med Sense

"Det er det bedste af det hele – at jeg i dag er rask og helt ude af min diabetes-medicin. Det havde jeg aldrig troet var muligt."
Læs mere
Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Vi stod sammen og tog en fælles beslutning om at ændre vores liv. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.
Læs mere
Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Jeg har masser af energi til hele dagen nu, og det er helt sikkert fordi, min krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
Læs mere
Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Det er så befriende, at der ikke er restriktioner og regler i Sense.
Læs mere
Pia: Madlavning og indkøb helt forfra

Pia: Madlavning og indkøb helt forfra

Læs mere
Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Jeg har tabt mig 31 kilo, og det kan selvfølgelig mærkes. Udover at vi er blevet meget mere fysisk aktive, så betyder overskuddet også, at vi er blevet en meget gladere familie. Vi pjatter og griner mere, fordi der simpelthen bare er mere overskud at tage af.
Læs mere
Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Jeg har en ældgammel drøm om at løbe et maraton – pludselig er den drøm inden for rækkevidde, og det er da fantastisk.
Læs mere
Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

For mig har det været helt essentielt, at jeg har gået hos en Sense-konsulent. Jeg kunne ikke have gjort det her uden Lotte ved min side.
Læs mere
Tina: Mit liv med BED

Tina: Mit liv med BED

Jeg har opnået en madfrihed, som jeg har ledt efter hele mit liv.
Læs mere
Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Jeg har altid følt, at der har været en lille slank kvinde inde bag alt fedtet, og nu er hun endelig kommet frem.
Læs mere
Vivi, har tabt sig 52 kilo med Sense

Vivi, har tabt sig 52 kilo med Sense

Jeg tog forandringerne bid for bid, måltid for måltid. Jeg startede med at ændre mit morgenmåltid. Efter en uges tid føjede jeg aftensmaden til, og til sidst blev også min frokost ændret.
Læs mere