Birgitte, har tabt sig 33 kilo med Sense

Om Birgitte:
36 år
Bor alene med sine tre drenge på 10, 5 og 2 år
Er uddannet socialrådgiver og arbejder som konsulent på et jobcenter
Fik som 11-årig i 1992 konstateret type 1-diabetes

Har tabt sig 33 kilo med Sense
 
Sådan levede jeg før Sense
Før jeg blev introduceret til Sense, spiste jeg efter de gældende kostråd for diabetikere. Det betød, at hovedparten af min mad bestod af kulhydrater i form af rugbrød, kartofler, ris og pasta. Jeg spiste helt traditionel og ret tung mad. Tidligere startede jeg dagen med et par rugbrødsmadder. I dag står der skyr med hjemmelavet mysli, æg og grøntsager på mit morgenbord.
Efter jeg omlagde min kost, har jeg spist meget mindre brød og stivelse og meget mere protein. Den kostsammensætning har stabiliseret mit blodsukker så meget, at mit medicinforbrug er næsten halveret – jeg har simpelthen ikke brug for så meget insulin i dag, fordi mit blodsukker ikke har de udsving, som det tidligere havde.
Før min kostomlægning havde jeg, som en følgesygdom af 25 år med diabetes, alvorlige problemer med mine øjne. Jeg var på stadiet lige før en laseroperation. Efter godt et år på Sense er de skadelige forandringer i mine øjne næsten forsvundet, og jeg er gået fra at være i en ekstra obs-gruppe til at være tilbage ved de halvårlige kontroller. Lægerne siger, at den positive forandring i mine øjne skyldes mit stabile blodsukker.
Sense har på alle måder betydet, at jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg har tabt mig 33 kilo og er vægtmæssigt der, hvor jeg skal være nu. Min diabetes er godt reguleret, min medicin er næsten halveret, og mine øjenproblemer er på vej væk eller i hvert fald minimeret. Jeg er glad og fuld af energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere. Der var jeg ofte træt og uoplagt, når jeg kom hjem og tænkte kun på, hvornår jeg kunne komme i seng.
 
Derfor valgte jeg Sense
Min kamp mod kiloene startede efter mine tre graviditeter, hvor jeg samlet set tog 30 kilo på.
Jeg var ked af min overvægt, og har gennem tiden derfor forsøgt mig med mange forskellige slankekure. Men det er gået galt hver gang, for det er ikke let at kombinere de ofte strenge principper fra en kur med et svingende blodsukker. Hver gang mit blodsukker er blevet lavt, har jeg været nødt til at spise noget sukkerholdigt for at få det i balance igen, og det har hver gang ødelagt den kur, jeg nu var i gang med.
Jeg havde mere eller mindre indstillet mig på, at jeg måtte leve med min overvægt, da jeg første gang stødte på Sense. Det skete på Facebook, hvor jeg tilfældigt faldt over en video med Suzy, hvor hun fortalte om spisekasserne. Jeg blev nysgerrig og søgte mig frem til mere information om Sense.
Jeg kunne hurtigt fornemme, at her var noget, der adskilte sig fra andre kure, jeg havde prøvet. Der var samtidig flere ting, der gav god mening i forhold til min diabetes. Blandt andet det her med proteinerne – ved at spise flere af dem kunne jeg holde blodsukkeret mere stabilt og sikre en længere mæthedsfølelse. Det tiltalte mig, for jeg har aldrig været god til alle de mellemmåltider, som diabetikere traditionelt set er blevet rådet til at spise. Tre måltider om dagen passede rigtig godt til mig.
Med tre små drenge om benene tiltalte det mig samtidig, at vi kunne fortsætte med at spise helt almindelig mad, og at børnene så bare kunne spise mere pasta, ris, brød og kartofler ved et måltid, end jeg gjorde. På den måde blev det nemt og overskueligt.
Jeg valgte ret hurtigt at kaste mig ud i projektet og leve efter principperne i Sense. I starten var det forbundet med en frygt for, at det ville gå som med de andre kure – selv om jeg godt kunne mærke, at der var mange ting, der var anderledes denne gang.
Det var for eksempel afgørende for mig, at der ikke er noget, der er forbudt i Sense. Det, at alt er tilladt, så længe man bruger fornuften, betød, at jeg ikke stod med følelsen af, at alt var tabt, hvis jeg for eksempel var nødt til at spise noget knap så smart for at redde mit lave blodsukker. Det havde en stor betydning rent psykisk.
Tidligere var det præcis dér, hvor jeg opgav en kur. For juice og myslibarer er ikke forenelige med slankekure. Men med Sense kan det lade sig gøre. Spisekasserne har fungeret fantastisk for mig som et mentalt værktøj. Hvis jeg har været nødt til at spise en myslibar eller drikke en juice, så har jeg efterfølgende lukket den spisekasse og er kommet videre til næste. Jeg har aldrig stået med følelsen af, at alt var tabt, og at jeg lige så godt kunne opgive.
 
Mine gode råd til andre med diabetes
Det sværeste ved livsstilsomlægningen til Sense har været mine lave blodsukre. I de perioder, hvor jeg har tabt mig meget, har jeg oplevet at få lavt blodsukker mange gange. Jeg har ikke kunnet nå at regulere medicinen ind efter mit vægttab, fordi det er gået så hurtigt. Jeg er mange gange vågnet om natten med lavt blodsukker, og der har jeg måttet ty til en juice eller en myslibar. Det første halve år på Sense havde jeg altid de to ting med mig, uanset hvor jeg var.
Jeg har målt mange blodsukre gennem hele forløbet, hvor jeg har tabt mig, og jeg har sørget for at have en tæt kontakt til min diabetessygeplejerske på sygehuset. Hun har fulgt mig tæt og har taget langtidsprøver på mig, så vi har kunnet nedregulere min insulin løbende.
Jeg kan kun anbefale alle diabetikere at leve efter principperne i Sense. Der er ikke noget at være bange for. Husk blot at måle dit blodsukker hyppigt, så du har føling med, hvor det ligger. I den aktive vægttabsperiode bør du ligeledes sørge for altid at have noget sødt på dig, så du kan redde et lavt blodsukker. Sørg for at have en tæt kontakt med din sygeplejerske på sygehuset eller din læge, så I sammen kan holde øje med dit blodsukker og justere din medicin løbende.

Andre før- og efterhistorier

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Audrey Castañeda, har tabt tre par bukser - bogstavelig talt

Sense er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Læs mere
Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Britta, har tabt sig 46 kilo med Sense

Tidligere anså jeg mig selv for at være sådan én, der ikke kan tabe mig. Nu ved jeg, at det kan jeg. Jeg ved også, at jeg er sådan én, der har power og holder fast i de mål, jeg sætter mig. Og jeg ved, at jeg vil være sådan én, der kan løbe 10 kilometer - og det mål skal jeg også nok nå.
Læs mere
Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Charlotte og Dan, har til sammen tabt sig 43 kilo

Vi har været sammen om vores livsstilsændring hele vejen, og der er ingen tvivl om, at det er en stor styrke for os.
Læs mere
Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Christa og Camilla, har til sammen tabt sig 53 kilo med Sense

Vi har støttet hinanden undervejs, og vi har kunnet dele det hele, både glæder og frustrationer. Det har været helt uvurderligt, at vi har kunnet tage rejsen sammen.
Læs mere
Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Conni, har tabt sig 59 kilo - de 46 af dem med Sense

Sense har i den grad ændret mit liv. Jeg føler, jeg er blevet en helt ny person. Nogle gange kan jeg blive helt overrasket selv. Jeg føler, at folk ser mig og taler til mig på en helt anden måde end tidligere. Jeg ved, at det er fordi, jeg ser mig selv helt anderledes i dag.
Læs mere
Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Elli, har tabt sig 34 kilo med Sense

Det virker rigtig godt for mig at gå på et hold. Vi kan inspirere hinanden, og der er altid tid til en god snak og et par gode råd, hvis man har brug for det.
Læs mere
Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Grethe, har tabt sig 26 kilo med Sense

Helt kort sagt har Sense gjort det, at jeg er gået fra at være en tyk, vraltende kone til at være en slank, flot kvinde med masser af energi.
Læs mere
Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Karina, har tabt sig 9 kilo med Sense

Efter den første uge havde jeg tabt 2,8 kilo, og så var jeg for alvor topmotiveret. Det er ikke længere et nederlag at købe tøj, for jeg føler mig så godt tilpas, uanset hvad jeg kravler i.
Læs mere
Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Line, har tabt sig 46 kilo - de 31 af dem med Sense

Jeg er i dag smerte- og medicinfri. Jeg har ikke haft hovedpine, siden jeg startede på Sense. Og bedst af alt - jeg er gravid med min ønskebaby, som jeg havde fået at vide, at jeg nok ikke kunne få på grund af min overvægt.
Læs mere
Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Lise, har tabt sig 35 kilo med Sense

Jeg har fået mere energi og overskud, og jeg bliver ikke så hurtigt sur og træt. Min tålmodighed er også blevet større, og det nyder især mine børn godt af.
Læs mere
Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Louise, har tabt sig 43 kilo med Sense

Sense er så dejligt ligetil med helt almindelig mad og mange nemme løsninger. Jeg kan spise alle de retter, jeg hidtil har gjort, så længe jeg bare justerer på dem og tænkte dem ind i Senses tallerkenmodel.
Læs mere
Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Lykke, har tabt sig 50,7 kilo med Sense

Mit udgangspunkt var, at jeg gerne ville tabe mig 10-20 kilo. I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.
Læs mere
Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Lykke, om livet som vægtstabil senser - med flad mave

Det vildeste i hele forløbet var, da jeg kom til mig selv efter operationen, og kirurgen kom for at tilse mig. Han fjernede det støttebælte, jeg havde på maven, og pludselig kunne jeg se mig selv – det var et chok, på den gode måde, for der lå jeg med en helt flad mave. Det var mange år siden, jeg havde set mig selv sådan.
Læs mere
Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Mette og John, har til sammen tabt sig 81 kilo med Sense

Vi stod sammen og tog en fælles beslutning om at ændre vores liv. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.
Læs mere
Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Michelle, har tabt sig 9 kilo med Sense

Jeg har masser af energi til hele dagen nu, og det er helt sikkert fordi, min krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
Læs mere
Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Pia, har tabt sig 30 kilo med Sense

Det er så befriende, at der ikke er restriktioner og regler i Sense.
Læs mere
Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Rikke, har tabt sig 31 kilo med Sense

Jeg har tabt mig 31 kilo, og det kan selvfølgelig mærkes. Udover at vi er blevet meget mere fysisk aktive, så betyder overskuddet også, at vi er blevet en meget gladere familie. Vi pjatter og griner mere, fordi der simpelthen bare er mere overskud at tage af.
Læs mere
Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Søren, har tabt sig 17 kilo med Sense

Jeg har en ældgammel drøm om at løbe et maraton – pludselig er den drøm inden for rækkevidde, og det er da fantastisk.
Læs mere
Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

Tina, har tabt sig 27,7 kilo med Sense

For mig har det været helt essentielt, at jeg har gået hos en Sense-konsulent. Jeg kunne ikke have gjort det her uden Lotte ved min side.
Læs mere
Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Ulla, har tabt sig 39 kilo med Sense

Jeg har altid følt, at der har været en lille slank kvinde inde bag alt fedtet, og nu er hun endelig kommet frem.
Læs mere