Gram v. Ida Holm
 
Kontakt
Ida Holm
40345350
ida.holm@slankmedfornuft.dk
idaholmsense.dk
https://www.facebook.com/Sensekonsulent/
@idaholmsense
Gram
Gram Fritidscenter, Stadionvej 15
6510 Gram
Dage: Torsdag den 15.3., 12.4., 3.5. og 7.6.
Vejning: kl. 18.00 Anden info:

OBS - Lukket hold - kontakt Ida Holm for yderligere information på 40 34 53 50.

Om Ida Holm

Ida er selvstændig Sense-konsulent. Hun underviser privat og på hold, samtidig med at hun er administrator i den store Sense-facebookgruppe og kogebogsforfatter til Sense-bøger. 

I sin lange karriere har Ida interesseret sig for stort set alt inden for slanke- og sundhedsområdet. Hun har været distriktskonsulent, chefkonsulent og forfatter til opskriftsbøger for De Danske Vægtkonsulenter. Desuden var hun i 2 år brevkasseredaktør på Hjemmets slankesider.

Privat lever hun sammen med mand og hund. De tre voksne døtre er flyttet hjemmefra med en sund livsstil i bagagen. Ida tabte sig 20 kilo med Vægtkonsulenterne og nyder, at livsstilen i dag er Sense, hvilket giver så meget mening i forhold til spise rigtig mad i fornuftige mængder.

Ida anbefaler på det varmeste Sense som en livsstil, der giver gode resultater og er let at håndtere til enhver tid.


Hvor længe har du arbejdet med kost og vægttab?

“Siden april 2002.” Først 13 år som vægtkonsulent hos Vægtkonsulenterne og derefter som selvstændig vægt- og sensekonsulent.


Hvad vil du fremhæve fra din vægttabshistorie?

Jeg troede, at jeg levede sundt – og det gjorde jeg i princippet også. Proportionerne var bare lidt skæve. Jeg spiste – og spiser - sund mad i hverdagen, men for mange fester og gæster ødelagde billedet. Så det nyttede jo ikke, at regnskabet gik op i hverdagen, når jeg konstant hentede ekstra ind på kaloriekontoen ved enhver given lejlighed. At se mit ’sociale liv’ som en del af min livsstil har lært mig at prioritere bedre til hverdag og fest.

 

Jeg brugte et halvt år på at tabe mig 20 kilo. I den tid valgte jeg at sige nej tak til vin og spiritus – og ellers spise fornuftigt af hvad der blev serveret, når jeg var ude. Jeg har aldrig taget madpakke med i byen, men ofte spist grøntsager i bilen på vej dertil – så behøvede jeg ikke at frygte en menu helt uden grønt. Dét, at sige nej tak til rødvinen var nok den største overvindelse – men jeg kunne gøre det i mine graviditeter og tænkte, at så kan jeg også gøre det for min egen skyld.

 

Med Sense-principperne bliver der også plads til et glas rødvin engang imellem, når man ellers har styr på sin dag. Det handler om at være bevidst om, hvad der er smart, hvad der skal begrænses – og hvad der er usmart. Det giver rigtig god mening for mig.

 

Den glæde det giver, at blive ven med sin vægt, vil jeg ønske alle oplever.  Jeg har hele mit liv elsket at lave god mad, så det har ikke været svært for mig. Og så vil jeg gerne dele viden og færdigheder med alle, som kan bruge det til at nå målet for deres egen vægt. Mit allerstørste mål er, at mine kunder bliver tilfredse med deres vægt. Det vil jeg gøre alt for at støtte dem i.

 

Hvad er dit vigtigste budskab til dine kunder?

At gøre det i stedet for at tænke på at gøre det. Spring ud i det. Når man udfører handlingen ofte nok, bliver det til en vane. Og man kommer til at elske den. Udnyt samværet med ligesindede på holdet til at hente yderligere inspiration og viljestyrke.

 

 

Hvad får nye kunder hos dig?

En ugentlig støtte, motivation og fastholdelse i en bedre livsstil. Jeg vil gerne besvare alle spørgsmål – og arbejde for, at der er input til både hovedet og maven hver uge. Når man vil ændre sin livsstil, er det vanerne, man skal have fat i.