Haderslev v. Bente Skov Pedersen
 
Kontakt
Bente Skov Pedersen
23464099
Bente@skovsmadmedmere.dk
http://skovsmadmedmere.dk/
https://www.facebook.com/groups/632615046847165/?fref=ts
Haderslev
Hirsevej 2
6100 Haderslev
Dage: Onsdag
Vejning: kl. 16.30 – 17.30 med efterfølgende undervisning kl. 17.30 - 18.30 Anden info:

Nye er velkomne hver uge kl. 16.30

Om Bente Skov Pedersen

https://www.airbnb.dk/rooms/1073883?s=5G-i&check_in=2014-12-12&check_out=2014-12-18&guests=1&adults=1Hej mit navn er Bente Skov Pedersen.

Historien om Bente Skov Pedersens madpassion, startede ikke på Hjulgården i Grønninghoved, som ligger ved foden af Skamlingsbanken i dejlige omgivelser.

Min første oplevelse af, at mad kan meget mere, end bare at mætte en krop og give energi, fik jeg, da jeg for mange år siden var i lære som køkkenleder på
Ungdomshøjskolen v./ Ribe.

For det første var oplevelsen af højskolelivet og miljøet en stor øjenåbner for mig, i forhold til oplevelser i skolesystemet ellers. For her oplevede jeg en helt anden tilgang til læring og udvikling, som jeg ikke dengang vidste eksisterede. Uden dog på daværende tidspunkt at kunne sætte ord på, hvori forskellen bestod. Men det var en lærer på Ungdomshøjskolen, som ved at forære mig en bog, gav mig min første ah ha oplevelse i forhold til mad.

 

MIN VERDEN I DAG.

Jeg bor til dagligt  sammen med min mand Finn, i det vi synes er vores lille paradis “Hjulgården”, med have og naturen omkring os, som vi nyder.

Hjulgården er en gammel “Hjuler- gård”, hvor der i sin tid, sikkert er fremstillet mange hestevognshjul og lign. i forgangne tider. Her er højt til loftet, åbne marker og skøn natur som vi nyder. Tæt på skov og strand, og kun et par kilometer fra Skamlingsbanken. Sammen har vi en søn Meik, som i dag er ejer af Mindstorm.me, som du kan læse og se meget mere om her.

 

EN BOG, DER GJORDE EN FORSKEL

Bogen er skrevet af Chi-yun Eskelund og hedder “ Jeg lever for at spise” ( Vandringer i Kinas gastronomiske historie). Ikke at det var min første kogebog, for det var det langt fra, men nok den første kogebog, som fik mig til at indse, at mad kan meget mere. Bogen handler om Chi-yun’s vandringer igennem Kinas gastronomiske historie, og indeholder 42 forskellige opskrifter på kinesiske retter med alt fra fisk, fjerkræ, kød, grønsager og til supper.

Det var egentlig ikke opskrifterne, der fascinerede mig mest, selvom jeg har afprøvet dem alle, men derimod historierne bag hver eneste ret. Historier som havde givet
Chi-yun hendes gastronomiske rejse gennem maven, og dermed Kinas kulturhistorie.

Hendes rejse gav hende, set fra den vinkel, en utrolig indsigt  i alt fra, “ Den gastronomiske grav” til “yin og yang”s indflydelse på spisevaner og oplevelser. Bogen indeholder også mange smukke citater og små vers, som har så stort og sigende indhold, sagt i ganske få ord og sætninger.

 

Citat fra bogen:

Hvis man ser bort fra fanatikere og æsteter, optager det en stor del af vores liv at spise og drikke. Nydelsen af mad er i virkeligheden indbegrebet af det sociale liv.

 

MIN HVERDAG LIGE NU OG MINE INTERESSER

På nuværende tidpunkt arbejder jeg til daglig som økonoma på et ungdoms-kollegie for udviklingshæmmede, og har gjort det i 10 år. Her arbejder jeg med kost, vejledning og undervisning i forhold til beboerne, som der er 18 af på stedet –  mellem 18 og 25 år. Alle er de søde, kærlige, unge mennesker som hver har deres udfordringer i forhold til forskellige begrænsninger/handicap.

Her er det utroligt spændende at følge, hvor stor en indflydelse kosten kan have på både indlæringsevne, sundhed og adfærd. Da kollegiet er et udslusningssted for de unge, er der temmelig stor udskiftning, og dermed hele tiden nye udfordringer for mig i forhold til kost og ernæring. I sig selv er det en meget usædvanlig ting i dag, at man vælger at ansætte en kostfaglig person på et bosted. De fleste steder vælger ofte, på grund af økonomi eller lav prioritering dette fra, og vælger f.eks. at købe færdige løsninger udefra, f.eks. levering af færdigretter eller lignende.

Jeg har arbejdet som vægtkonsulent/ Sensekonsulent med vægttab igennem 10 år. Mad er og har altid været min helt store interesse og passion, og ikke mindst alle de muligheder, som arbejdet med mad kan give. Hvis man er åben for det, og udnytter mulighederne, er de ubegrænsede. Det er kun ens egen fantasi, der sætter begrænsninger.

Jeg arbejder med principperne i Sensekost, som er et rigtig godt redskab til ændring af vaner og spisemønstre, til det sundere. I min fritid udfører jeg Reiki healing til dem, der måtte have brug for og er åbne for det.

Sidst men ikke mindst elsker jeg min dejlige have, og bruger meget tid i den. I haven og huset har vi også lidt dyr, en dejlig kat Vicky og i søen en skildpadde, Conny. Vil du gerne vide mere og kunne du tænke dig at opleve det på nært hold, så tilbyder vi også bed and breakfast under navnet Hjulgaarden på airbnb læs mere her.

 

LIDT OM MIN FAGLIGE BAGGRUND.

Jeg er uddannet køkkenleder, voksenunderviser, Sensekonsulent, vægtkonsulent, Mentor i mad og psyke og Reiki- healer. En skøn blanding af mange forskellige ting, men ikke uforenelige, i det jeg til dagligt arbejder med. Jeg har mange års erfaring, når det omhandler kost både i forhold til, hvordan man bruger råvarerne fra bunden, og alle de forskellige muligheder, der er med den. Kost er for mig ikke kun mad, men en del af en større sammenhæng, når vi snakker vægttab, sundhed, trivsel, adfærd og velvære. Jeg finder det interessant og spændende at bruge det  i min hverdag, på den ene eller anden måde.

Jeg arbejder med kosten i mange forskellige sammenhænge.Jeg har den holdning, at man skal tage det bedste fra det hele, og så bruge det man kan i forhold til sig selv og andre.

Derfor synes jeg, at jeg har god gavn af alle mine forskellige uddannelser, mit kendskab og ikke mindst erfaringer.