Nordborg v. Eva Kaastrup Jensen
 
Kontakt
Eva Kaastrup Jensen
004526166432
evakaastrup@bbsyd.dk
http://slankisyd.dk/
https://www.facebook.com/pages/Sense-slank-med-fornuft/1486604174925416
Nordborg
Søvænget 7
6430 Nordborg
Dage: Tirsdag
Vejning: kl. 17.15 – 18.00 - herefter inspiration Anden info:

OBS pr. 1/4 2019 er der hold i Nordborg i lige uger. Vejning i ulige uger foregår i Sønderborg.

 

Nye medlemmer er velkomne kl. 17.30. 

 

Om Eva Kaastrup Jensen

Eva er certificeret vægtkonsulent med 10 års erfaring. Hun har hjulpet mange hundrede klienter til varigt vægttab. Oprindeligt er Eva uddannet Sygehjælper og senere Socialrådgiver med speciale i Børn og Unge. Hun har selv tabt 35 kg

 

Hvor længe har du arbejdet med kost og vægttab?

“Siden januar 2008.” Først 7 år som Vægtkonsulent (De Danske Vægtkonsulenter) og nu som Sense-konsulent.

 

Hvad vil du fremhæve fra din vægttabshistorie?

Jeg har prøvet mange kure, der har virket i en kort periode, hvorefter jeg hver gang tog det hele og lidt til på igen. Jeg har været overvægtig mere eller mindre siden jeg var 27 år. Som sygehjælper fik jeg en rygskade, som jeg stadig slås lidt med. Jeg tog uddannelsen som socialrådgiver og elskede det arbejde, men ryggen og belastningen fra overvægten gjorde, at jeg måtte opgive. Jeg havde fået diabetes type 2, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Min læge sagde, at hvis jeg ville se mine dejlige børnebørn vokse op, skulle jeg nok begynde at tænke på at tabe mig.

 

Jeg meldte mig ind hos De Danske Vægtkonsulenter i januar 2006. Jeg fik hurtigt blod på tanden, for det virkede og jeg kunne lave lækker mad og alligevel tabe mig. På 10 måneder tabte jeg 35 kg og har siden holdt vægten. Dette hjalp på mit helbred, langsomt kom jeg af med al min diabetesmedicin. Jeg går stadig til kontrol hver 3. måned, men mine blodsukre ligger rigtig pænt. Medicinen for blodtrykket må jeg fortsat tage, men også denne er halveret. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke nyder mit nye liv. At opleve, hvor stor betydning kosten har for både sundhed og livskvalitet, har gjort, at jeg fik lyst til at dele min erfaring med andre. Det betyder, at jeg i dag hjælper overvægtige i alle aldre med at gøre det, jeg har gjort for mig selv. Fornuften – og en solid viden om kost – gør hele forskellen.

 

Hvad er dit vigtigste budskab til dine kunder?

At viden om kost og portionsstørrelser er vigtige elementer i en ny livsstil, men at en adfærdsænding er afgørende for om en livsstil kan holdes på sigt. Jeg glæder mig vildt til at undervise i Sensekost og spisekassesystemet.

 

Hvad får nye kunder hos dig?

Ugentlig støtte, motivation og fastholdelse i en ny livsstil. Det skal være trygt at komme hos mig og få støtte til at få et sundt og bedre liv.