Grindsted v. Belinda Munk Nyhus
 
Kontakt
Belinda Munk Nyhus
28342143
belindanyhus@gmail.com
Belinda Munk Nyhus - Sund Med sense
Grindsted
Trehøjevej 10. Grindsted Privatskole
7200 Grindsted
Dage: Onsdag
Vejning: Kl. 17.30 - 18.00 og inspirerer fra 18.00 til 18.30 Anden info:

Jeg har ferie lukket onsdag den 28/8

Om Belinda Munk Nyhus

Jeg er uddannet Køkkenleder, kostvejleder, Certificeret vægtkonsulent og Mentor i mad og psyke. Jeg har været vægtkonsulent ved De danske vægtkonsulenter fra 2007 til 2012 og kørt lukket veje-hold derfra til jeg startede op med Sense i 2018. Jeg har hjulpet mange fantastiske mennesker til et vægttab. Jeg brænder for at hjælpe, motivere, støtte og rådgive medlemmer til at ændre kosten og tankegangen til et varigt vægttab.

 

Privat er jeg gift med Per, sammen har vi 3 drenge på 19, 17og 16 år. Jeg tabte mig 45 kg på et år fra 2006 til 2007 ved at følge DDV´s kostprogram. Vægten har jeg holdt rimelig stabil siden 2007 Men det har ikke været uden problemer… Jeg er nemlig lige så meget menneske som dig, og ind imellem tager følelserne over og slår hovedet fra. Men jeg har heldigvis fået nogle fantastiske redskaber gennem mine uddannelser og dem vil jeg bruge i min inspiration til at hjælpe dig.

 

Min vægttabshistorie er på sin vis kort, jeg har altid været den store pige med store knogler ;-)…. Der har prøvet alverdens slanke produkter og kurer uden det hjalp mig det mindste og det på trods af at jeg var konkurrence svømmer lige til jeg tog på efterskole i 9 klasse.

Jeg kan huske jeg som 10 årige vejede 40 kg, som 15 årige 90 kg og 32 årige toppede vægten på 117 kg….  Det der hjalp mig var kort og godt en kostomlægning og det vil jeg gerne give videre til dig med SENSE`s spisekasse model. SENSE er for alle store som små, alle kan SENSE - bare vent og se.

 

Jeg er uddannet Mentor i mad og psyke. Uddannelsen har givet mig utrolig meget selvforståelse og lært mig at der skal være fokus på det mentale i et vægttab. Jeg synes bestemt ikke at det altid er nemt, men med fokus på den mentale i et vægttab med hvad og hvorfor man overspiser, er det meget nemmere at forstå og acceptere at vægtkurven ikke bare går jævn ned ad, men svinger både op og ned. Det mentale kommer til at fylde en del i min inspiration.

 

Mit vigtigste budskab til dig er:  kom afsted, spring ud i det, det første skridt er det sværeste.

SENSE-kost er nem og ligetil, og til ugentlige vejninger og inspiration, kan du får støtte og idéer til den kommende uge. Du vil altid møde et smil, for skæld ud kan man få alle steder, ikke mindst af sig selv. Jeg vil altid være klar til at skubbe dig kærligt i den rigtig retning, hvis du er kommet på afveje !!