shop 0

Pariserbøf

En klassiker, som er nem at Sense.

Tilberedningstid: Ca. 25 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge
300 g hakket oksekød, 8 %
2 skiver franskbrød, fuldkorn á cirka 50 g
20 g smør
Salt og peber
150 g grønne asparges
100 g syltede rødbeder
1 rødløg
2 æggeblommer
2-4 salatblade
50 g kapers
2 spsk. høvlet peberrod

Pynt
Stedmoderblomst
Allium

Sådan gør du
Form kødet til to flade bøffer. Læg dem sammen med brødskiverne, klem godt sammen.
Steg pariserbøfferne i smørret med kødsiden nedad, til de er færdige på den side. Vend dem og krydr med salt og peber. Steg dem færdige på brødsiden.
Knæk den nederste ende af aspargsene og hæld kogende vand over dem. Lad dem trække et par minutter og hæld vandet fra. Skær aspargsene i skiver, cirka en centimeter tykke.
Hak rødbeder og rødløg i tern. Tag eventuelt en par løgringe fra til æggeblommerne.
Anret pariserbøfferne med salatblade, asparges, rødbeder, rødløg, kapers, peberrod og æggeblommer.
 
Fordeling i Sense-spisekassen
Håndfuld 1 (+2): Asparges, rødbeder, rødløg, salat
Håndfuld 3: Oksekød
Håndfuld 4: Franskbrød
Fedt: Smør, æggeblommer
Smagsgivere: Salt, peber, kapers, peberrod
 
TIP
1) Server lidt pickles til bøfferne.

Energifordeling per person
570 kcal
Fedt 27 g
Protein 43 g
Kulhydrat 34 g
Kostfiber 9 g

PRINT TILBAGE

ANDRE GODE SENSE OPSKRIFTER