shop 0

Lasagne

En klassiker med masser af grøntsager og smag

Tilberedningstid: cirka 45 minutter
Mængde: 3 personer (eller 3 portioner til en person)

Se en video om hvordan du portionsanretter lasagne her

Det skal du bruge
350 g hakket oksekød
10 g olivenolie
1 lille hakket løg
3 fed hvidløg
3 groftrevne gulerødder
1 lille revet squash
1 groftrevet mellemstor kartoffel
2 dåser hakkede tomater
75 g tomatpure
1 bouillonterning
Salt og peber
1-2 tsk. oregano
1-2 tsk. timian
100 g lasagneplader
125 g revet mozzarella,  min. 18 %
Evt. grøn salat/spinat
Evt. faiche, maks. 9 %

Sådan gør du
Brun kødet i en gryde med olivenolie, ved høj varme. Kom løg og hvidløg ved.
Tilsæt gulerødder, squash, kartoffel, hakkede tomater, tomatpure, bouillonterning, 2 dl vand, salt, peber, oregano og timian. Justér eventuelt konsistensen med vand eller mælk.
Lad det simre uden låg i 10-15 minutter. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Tag et ovnfast fad som passer til mængden.  Fordel skiftevis kødsauce og lasagneplader, til der kan afsluttes med et lag sauce. Kom lasagnen i ovnen og bag i 15 minutter.
Tag derefter lasagnen ud og fordel mozzarella henover. Bag videre i cirka 10 minutter.
Tjek, om pastaen er al dente, ved at stikke en gaffel i. Servér 1/3 lasagne, og gem resten på køl.

Det bør der ligge på din tallerken
Tre håndfulde lasagne og eventuelt en håndfuld grøn salat og to spiseskefulde fraiche.

Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Håndfuld 1 (+2): 1 lille hakket løg, 3 fed hvidløg, 3 groftrevne gulerødder,  1 lille squash, 2 dåser hakkede tomater, 75 g tomatpur
Håndfuld 3: 350 g hakket oksekød
Håndfuld 4: 1 groftrevet mellemstor kartoffel, 100 g lasagneplader
Fedt: 125 g  revet mozzarella,  min. 18 %, 10 g olie
Smagsgivere: 1 bouillonterning, salt, peber, oregano, timian

Energifordeling per person
610 kcal
Protein 46 g
Kulhydrat 53 g
Fedt 21 g
Kostfiber 13 g

TIP: Kom de grøntsager i lasagnen som du kan lide. 

PRINT TILBAGE

ANDRE GODE SENSE OPSKRIFTER