shop 0

Tun- og æggesalat med kapers s. 63

Den gode frokost

6 personer

  • 4 kolde hårdkogte æg
  • 1-2 rødløg
  • 2 dåser drænet tun i vand eller olie
  • 130 g kapers
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 dl skyr
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. sennep
  • ¼ tsk. flydende sødemiddel
  • ¼ tsk. karry
  • Salt og peber

 

Sådan gør du

Skær de kolde hårdkogte æg i mindre stykker. Skær derefter rødløg i små fine tern. Dræn tun og kapers og vend i citronsaft. Herefter blandes skyr med mayonnaise, sødemiddel, karry, sennep, salt og peber. Til sidst blandes alle ingredienser i en stor skål. Opbevares i en lukket beholder på køl.

 

Sådan beregner du efter Sense-tallerkenmodellen

Håndfuld nr. 1 (+2): kapers, rødløg

Håndfuld nr. 3:         tun, æg

1-3 spsk. fedtkilde:   ca. 1 spsk. mayonnaise (angivet til 10g i kalorieberegningen)

Smagsgiver:             sennep, citronsaft, flydende sødemiddel, karry, salt, peber

 

Valgfrit

Mælkeprodukt:         ½ dl skyr  

Mælkedressing:       ikke anvendt

Håndfuld nr. 4:         ikke anvendt

 

Kalorier pr. portion

Energi:                     268 kcal

Protein:                      23 g, 34 %

Kulhydrat:                    6 g, 10 %

Fedt:                          17 g, 57 %

Kostfibre:                     9 g

 

Tip

  • Server salaten ovenpå tomat- og agurkeskiver eller smørstegte asparges.
  • Spis eventuelt en skive rugbrød som tilbehør (HF4).
  • Fyld flere grøntsager i din tun- og æggesalat. Brug f.eks. små friske blomkålsbuketter.
  • Brug som fyld i en fuldkorns tortillas pandekage – også en nem frokost.

Ved at benytte dig af ovenstående tip opnår du at få de gode kostfibre fra grøntsager og fuldkornsprodukter.

PRINT TILBAGE