shop 0

Tillatærte a la Sense

Tilberedningstid: Cirka 20 minutter
Mængde: 1 person

Det skal du bruge
1 lille rødløg   
1 tomat       
4 grønne asparges                   
1 rød chili (kan undlades)     
3 æg                 
Salt og peber
30 g fraiche, maks. 9 %           
1 tortillawrap, gerne fuldkorn 60-70 g           
100 g broccolibuketter           
30 g revet ost min. 18 %         

Pynt                   
Purløg   

Sådan gør du
1. Sæt ovnen på 200 grader varmluft.
2. Skær rødløg i tynde ringe.
3. Del tomaten i skiver og del dem i halve.
4. Skær asparges i mindre stykker.
5. Skær chilien små tynde skiver.
6. Pisk æg sammen med salt, peber og fraiche.
7. Klip fire snit på cirka 2,5 centimeter i tortillawrappen. Hvis tortillaen var et ur, skal du klippe ved klokken 3, 6, 9 og 12.
8. Læg hjørnerne af hvert snit ind over hinanden og luk dem forsigtigt sammen ved at stikke en tandstik ind på den ene side og ud igen på den anden side – tandstikken skal pege op mod loftet. Når alle fire hjørner er samlet, får du en tærteform, som kan fyldes.
9. Læg “tærteformen” på et stykke bagepapir - i et ovnfast fad.
10. Fordel broccoli, asparges, tomat, rødløg og chili i tortillatærteformen.
11. Hæld æggemassen henover.
12. Drys osten på.
13. Bag i cirka 15-20 minutter til æggemassen er stivnet, tærten er blevet sprød i kanten og osten har taget farve.

Fordeling i sense-spisekassen                           
Håndfuld 1 (+2): Løg, tomat, asparges, broccoli
Håndfuld 3: Æg
Håndfuld 4: Tortillawrap
Fedt: Ost
Mælkedressing: Fraiche
Smagsgivere: Chili, salt, peber, purløg

TIP
Du kan bruge de grøntsager, du bedst kan lide.

Energifordeling per person
630 kcal
Fedt 30 g
Protein 42 g
Kulhydrat 43 g
Kostfibre 10 g

PRINT TILBAGE