shop 0

Grøn carbonara med spaghetti

Her kombineres den lækre smag af carbonara med masser af grøntsager.

Tilberedningstid: cirka 20 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge

100 g ukogt spaghetti
70 g bacon i tern eller bacon i skiver, skåret i små stykker
1 lille finthakket løg 
2 dl mælk
0,5 dl fløde 38 % 
40 g revet fed ost, f.eks. parmesanost
2 æg
200 g fintstrimlet spidskål
3-4 forårsløg skåret i skiver
Salt og peber
250 g små tomater i skiver
Evt. friske krydderurter til pynt
 
Sådan gør du
Kog spaghettien al dente efter anvisning på pakken. Svits bacon og løg i til det begynder at tage lidt farve. 
Kom mælk, fløde og ost ved og rør rundt. Skru ned for varmen og knæk to æg i og rør rundt i 5-10 sekunder. Kom derefter spidskål og forårsløg i og vend det rundt i æggemassen. Kom den varme spaghetti i og tomatskiverne i og vend det hele rundt i et par minutter. Smag til med ekstra salt og peber.
Anret i en skål og pynt eventuelt med friske krydderurter.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen
Håndfuld 1+(2): Løg, spidskål, forårsløg, tomat
Håndfuld 3: Bacon, æg
Håndfuld 4: Spaghetti
Fedt: Ost, fløde
Mælkeprodukt: Mælk
Smagsgivere: Salt, peber, evt. krydderurter

TIP
Du kan erstatte spaghetti med andre slags pasta og komme hvidløg og chili i retten for ekstra smag. 

Bemærk: Retten bliver mere "æggeagtig" end cremet. Det er fordi, jeg vælger at bruge hele ægget i stedet for kun blommen og jeg gennemvarmer retten, så grøntsagerne bliver let tilberedte.
Hvis du gerne vil have en cremet udgave, kan du erstatte de to æg med en ekstra halv deciliter fløde. Så du i alt bruger en hel deciliter fløde. 
Eller du kan nøjes med at bruge to æggeblommer og kun varme retten forsigtigt op efter de er tilsat - men så bliver grøntsagerne ikke tilberedt. Men valget er helt dit.

Energifordeling per person
610 kcal
Fedt 29 g
Protein 32 g
Kulhydrat 51 g
Kostfibre 6 g

Se en video af hvordan du laver carbonara-retten HER

PRINT TILBAGE

ANDRE GODE SENSE OPSKRIFTER