shop 0

Rejecocktail

En nem frokost. Du kan erstatte rejer med kylling.

Tilberedningstid: 15 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge
300 g rejer i lage
1 salathoved
100 g agurk
100 g asparges, glas
4 spsk. fraiche 5 %
20 g mayonnaise
0,8 dl fløde
1 spsk. tomatpuré, konc.
1 spsk. engelsk sauce
1 nip cayennepeber
Salt og peber
En kvist dild
½ citron
2 skiver fuldkornsfranskbrød

Sådan gør du
Dræn rejerne og lad dem dryppe af. Snit salaten i strimler. Skær agurken i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Skær asparges i mindre stykker.
Rør fraiche, mayonnaise, fløde og tomatpuré sammen til en dressing. Smag til med engelsk sauce, cayennepeber, salt og peber.
Læg en bund af salat, agurk og asparges. Vend rejerne med dressing og læg dem på toppen. Pynt med dild og citronbåde.
Rist brødet.

Det bør der ligge på din tallerken
En til to håndfulde blandet salat og grøntsager med en håndfuld rejer i dressing. En skive fuldkorns franskbrød.

Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Håndfuld 1+(2): Salat, agurk, asparges
Håndfuld 3: Rejer
Håndfuld 4: Fuldkorns franskbrød
Fedt: Mayonnaise, fløde
Mælkedressing: Fraiche
Smagsgivere: Tomatpuré, engelsk sauce, salt, peber, dild, citron

TIP
1) Brug friske grønne asparges i stedet for konserves.
2) Hav dressing med i en bøtte, hvis du skal bruge frokosten som madpakke.

Energifordeling per person
470 kcal
Protein 35 g
Kulhydrat 31 g
Fedt 21 g
Kostfibre 8 g

PRINT TILBAGE