Smutvejen til stegte rejer med grønt ca. 10 min
Tilberedningstid: cirka 10 minutter
Mængde: 2 personer
Det skal du bruge
KÆMPEREJER
400 g pillede, forkogte kæmperejer, frost
1 citron
20 g olivenolie
WOKGRØNT
500 g verdure al forno (grøntsagsblanding)
10 g olivenolie
10 g smør
10 g hvidløgsolie
Sådan gør du
Optø rejerne og vend dem i saften fra en citron.
Varm olien godt op i en pande og steg rejerne i 3-4 min. Lad dem hvile til grøntsagerne er færdige.
Steg grøntsagerne i olie og smør i 4-6 minutter ved høj varme, til de lige får lidt farve.
Anret rejer og grøntsager og dryp hvidløgsolie hen over retten.
Pynt eventuelt med spiselige blomster.
Sådan fordeler du efter Sense-spisekasse
Håndfuld 1(+2): Grøntsagsblanding
Håndfuld 3: Kæmperejer
Fedt: Olie, smør
Smagsgivere: Citron
TIP
1) Byt grøntsagsblandingen ud med porre, squash, løg, gulerødder og rød peberfrugt.
2) Tilsæt knust hvidløg og chiliflager, når du steger rejerne.
3) Servér engelsk sauce, soja eller balsamicoeddike til retten.
4) Servér friske mangotern eller brød til.
Energifordeling per person
440 kcal
Fedt 27 g
Protein 33 g
Kulhydrat 14 g
Kostfiber 6 g