shop 0

Skinkemuffins med tomatsalsa

Gode til madpakken eller picnickurven.

Tilberedningstid inkl. bagetid: cirka 25 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge

Tomatsalsa
2-3 tomater
¼ fed hakket hvidløg
2 spsk. hakket rødløg
1 spsk. hakket basilikum
½ spsk. olivenolie
Lidt salt og friskkværnet peber

Skinkemuffins
80 g skinke i skiver
2 æg
40 g revet ost 13 %
1 avokado
1 spsk. citronsaft
2 tynde skiver fuldkornsfranskbrød

Pynt
Rød skovsyre

Sådan gør du
Halvér tomaterne, fjern kernerne og hak kødet helt fint. Vend tomatkødet sammen med hvidløg, rødløg, basilikum og olie. Smag til med salt og peber.
Fordel skinkeskiverne i to silikonemuffinsforme, så de danner to kurve.
Kom en spiseskefuld salsa i hver kurv. Slå et æg ud oveni og drys revet ost på.
Bag skinkekurvene ved 200 grader i 19 minutter, til osten er smeltet og gylden.
Skær avokadokødet i både og dryp dem med citronsaft.
Rist eventuelt franskbrød.

Det bør der ligge på din tallerken
En skinkemuffin, en halv avokado, et par spiseskefulde tomatsalsa, en skive fuldkornsfranskbrød.

Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Håndfuld 1 (+2): Tomat, løg
Håndfuld 3: Skinke, æg, ost
Håndfuld 4: Fuldkornsfranskbrød
Fedt: Olie, avokado
Smagsgivere: Hvidløg, basilikum, salt, peber, citronsaft

TIP
Byt basilikum ud med frisk koriander eller andre krydderurter.

Energifordeling per person
446 kcal
Kulhydrat 25 g
Kostfibre 9 g

PRINT TILBAGE