shop 0

Sprød frokostsalat

En fyldig og mættende salat med spidskål og kylling - og masser af smag.

Tilberedningstid: cirka 15 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge

Dressing
½ rød chili frisk
1 spsk. rapsolie
1 tsk. sesamolie
1 tsk. teriyaki sauce
1 spsk. limesaft

Salat
100 g spidskål
3 stk. forårsløg
250 kyllingefilet, stegt
1 lille æble
100 g rød peberfrugt
1 dl majs
20 g ristede kokoschips eller græskarkerner
Frisk koriander

Sådan gør du
Fjern stok og kerner og snit chilien i helt små tern. Tilsæt olierne sammen med teriyaki sauce og limesaft og pisk dressingen godt sammen.
Snit spidskål og forårsløg i helt tynde strimler og vend dem med halvdelen af dressingen.
Skær kyllingefilet, æble og peberfrugt i mundrette stykker. Anret kyllingefilet, æble, peberfrugt, majs og kokoschips sammen med spidskålen og servér resten af dressingen som tilbehør. Pynt med frisk koriander.

Det bør der ligge på din tallerken
To til tre håndfulde blandet salat med en håndfuld kyllingefilet og en god spiseskefuld dressing.

Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Håndfuld 1 (+2): Spidskål, forårsløg, peberfrugt
Håndfuld 3: Kyllingefilet
Håndfuld 4: Æble, majs
Fedt: Rapsolie, sesamolie, kokoschips
Smagsgivere: Chili, Teriyaki sauce, limesaft, koriander

TIP
1) Stop spild af mad – brug rester fra aftensmaden til denne salat. Hvis du ikke har sesamolie, så brug blot lidt mere rapsolie.
2) Drys en teskefuld nigellafrø på salaten.

Energifordeling per person
439 kcal
Kulhydrat 19 g
Kostfiber 6 g

PRINT TILBAGE