shop 0

Hindbærmousse

En frisk og virkelig lækker dessert, der fylder ca. en halv spisekasse.

Tilberedningstid: 10 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge
200 g hindbær, frost
1-2 tsk. flydende sødemiddel
80 g piskefløde
50 g skyr
20 g mørk chokolade min. 70 %

Pynt
Mynteblade

Sådan gør du
Kom hindbærrene i en lille gryde og tilsæt eventuelt en anelse vand. Giv dem et opkog i fem minutter - til det meste af væsken er væk - afkøl dem. Smag til med sødemiddel. Pisk fløden til letpisket flødeskum.
Når hindbærrene er helt kolde, vendes flødeskum og skyr forsigtigt i. Smag til igen, hæld moussen på glas og sæt den på køl, til den skal spises. Pynt med hakket chokolade og mynteblade.

Det bør der ligge på din tallerken
En portion hindbærmousse med chokoladepynt.
En portion fylder cirka en halv spisekasse.

Sådan fordeler du efter Spisekassemodellen                        
Håndfuld 4: Hindbær
Fedt: Flødeskum, mørk chokolade
Mælkeprodukt: Skyr
Smagsgiver: Sødemiddel

TIP
Stil moussen på frost og servér den let frossen.

Energifordeling per person
255 kcal
Protein 6 g
Kulhydrat 12 g
Fedt 20 g
Kostfibre 4 g

PRINT TILBAGE