shop 0

Porretærte

Tærte med porre, skinke og blomkål, der egner sig lige godt til frokost og aftensmad.

Tilberedningstid inkl. bagetid: cirka 55 minutter
Mængde: 4 personer

Det skal du bruge
1 rulle tærtedej – gerne fuldkorn, 250 g
400 g porre i skiver, frost
300 g skinke
400 g blomkål
4 æg
300 g hytteost 4 %
½ tsk. salt
1 knivspids peber
Lidt revet muskatnød     
50 g revet ost 45+
2 håndfulde salat

Sådan gør du
Læg bagepapir i en tærteform eller spray den med bageolie.
Beklæd formen med tærtedej.
Optø porreskiverne og skær skinken i tern. Pluk blomkålen i buketter og fordel dem på bunden sammen med porreskiver og skinke.
Rør æggene sammen med hytteosten. Krydr med salt, peber og muskatnød. Fordel æggemassen på tærten.
Drys revet ost på toppen og bag tærten i 40 til 45 minutter ved 180 grader.

Det bør der ligge på din tallerken
¼ af tærten og en håndfuld let salat.

Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Håndfuld 1 (+2): Porre, blomkål, salat
Håndfuld 3: Skinke, æg, hytteost
Håndfuld 4: Tærtedej
Fedt: Revet ost
Smagsgivere: Salt, peber, muskatnød

TIP
1) Byt skinken ud med hamburgerryg eller kylling.
2) Resten af tærten kan fryses eller bruges som madpakke næste dag.

Energifordeling per person
583 kcal
Kulhydrat 35 g
Kostfibre 5 g

PRINT TILBAGE

ANDRE GODE SENSE OPSKRIFTER