shop 0

Hamburgerryg med gemyse

Nyd hamburgerryggen med nye, små kartofler, grøntsager og en dejlig dressing.

Tilberedningstid: cirka 45 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge
300 g hamburgerryg
Salt
200 g små kartofler
200 g blomkål
200 g gulerødder
150 g sukkerærter
20 g smør
30 g rød pesto
4 spsk. fraiche 5-6 %

Pynt
Ærteskud eller andre friske krydderurter

Sådan gør du
Kog hamburgerryggen i letsaltet vand i cirka 45 minutter til den er mør.
Kog kartoflerne i letsaltet vand i 15-20 minutter.
Del blomkålen i buketter og damp dem i letsaltet vand sammen med gulerodsstave i fem minutter. Tilsæt derefter sukkerærterne og damp grøntsagerne i to-tre minutter mere.
Skær hamburgerryggen i skiver og server dem sammen med kartofler, grøntsager og smør. Bland pesto med fraiche og server til. Pynt med ærteskud eller andre friske krydderurter. 

Det bør der ligge på din tallerken
En håndfuld hamburgerryg, en håndfuld kartoffel, en til to håndfulde grøntsager og en spiseskefuld smør. Dertil pestodressing.

Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Håndfuld 1(+2): Blomkål, gulerødder, sukkerærter
Håndfuld 3: Hamburgerryg
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Smør, rød pesto
Mælkedressing: Fraiche
Smagsgiver: Salt, ærteskud

TIP
1) Brug årstidens grøntsager.
2) Kog et større stykke hamburgerryg, så der er nem mad til madpakken.

Energifordeling per person
510 kcal
Kulhydrat 31 g
Kostfibre 9 g

PRINT TILBAGE