Opskriften er fra madplanen 'Sense på budget'.
Tilberedningstid: Ca. 25 minutter
Mængde: 2 personer, cirka 8 små pandekager
Det skal du bruge
1 banan
1 æg
1 dl mælk
1 nip salt
35 g hvedemel
1 dl finvalset havregryn
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. smør
Tilbehør
30 g neutral skyr
20 g mørk chokolade
1 tsk. sirup
Sådan gør du
Mos bananen med en gaffel i en skål. Tilsæt herefter æg, mælk og salt. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen rundt til en lind masse.
Opvarm en slip-let-pande ved middelvarme, put en spsk. smør på og lad det smelte, fordel små dejklatter. Efter nogle minutter kan de vendes og steges færdige, indtil de er let gyldne på hver side.
Det bør der ligge på din tallerken
På tallerkenen lægges 4 stk. pandekager, som serveres med skyr og groft hakket chokolade.
Sådan fordeler du efter Sense-tallerkenmodellen
Handfuld 3: Æg
Handfuld 4: Banan, hvedemel, havregryn
Fedt: Smør, mørk chokolade
Mælkeprodukt: Mælk, skyr
Smagsgivere: Salt, vaniljesukker, sirup
Energifordeling per person
386 kcal
Protein 15 g
Kulhydrat 51 g
Fedt 12 g
Kostfibre 3