shop 0

Stuvede bønner med naanbrød

Lækker ret med masser af kostfibre. Den kan nemt gøres vegansk ved at erstatte fløde og mælk med kokosmælk.

Tilberedningstid: Cirka 20 minutter
Mængde: 2 personer

Det skal du bruge

Bønnestuvning

1 rødløg
2 fed hvidløg
2 store gulerødder (ca. 290 g)
200 g grønne bønner, fra frost
1 ds. bønnemix (ca. 240 g)
½ pose frisk spinat (ca. 100 g)
1 spsk. olivenolie
Chiliflager (ca. 5 g)
1 dl fløde
1 dl minimælk
Salt og peber

Tilbehør
1 naanbrød, f. eks med ost (ca. 120 g)

Pynt
Muskatnød
Persille

Sådan gør du
Hak løget fint og skær hvidløgsfed i tynde flager. Skræl gulerødder, og skær i tynde stave. Hæld kogende vand på de frosne grønne bønner, og lad dem stå i et par minutter. Hæld væden fra bønnemix og skyl eventuelt bønnerne. Skyl spinaten, og klem væden fra.
Varm en pande op med olie. Svits kortvarigt løg, hvidløg og chiliflager. Kom bønnemix, gulerodsstave og grønne bønner på, og lad blandingen småstege under omrøring i cirka 5 minutter. Vend spinaten i, og tilsæt fløde og mælk. Kog op, og smag bønnestuvningen til med salt og peber.
Lun naanbrødet ved 200 grader i cirka 5 minutter, imens stuvningen småsimrer.
Servér bønnestuvning i en skål med brød til. Riv eventuelt lidt frisk muskatnød henover, og pynt med persille.

Fordeling i Sense-spisekassen
Håndfuld 1 (+2): Løg, gulerod, bønner, spinat
Håndfuld 3: Bønnemix
Håndfuld 4: Naanbrød
Fedt: Olie, fløde
Mælkeprodukt: Mælk
Smagsgivere: Hvidløg, chiliflager, salt, peber, muskatnød, persille

TIP
Brug en tortilla i stedet for naanbrød.

Energifordeling per person
650 kcal
Fedt 31 g
Protein 20 g
Kulhydrat 61 g
Kostfibre 21 g

PRINT TILBAGE

ANDRE GODE SENSE OPSKRIFTER