shop 0

One pot kylling og pasta

Opskriften er fra bogen 'Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense'. Bogen er blevet til i et samarbejde med Diabetesforeningen.

TILBEREDNINGSTID: Ca. 25 minutter
MÆNGDE: 2 personer

Det skal du bruge
1 kyllingebrystfilet (ca. 140 g)
2 spsk. olie
1 tsk. røget paprika
1 løg
½ bundt broccoli (ca. 200 g)
100 g fuldkornspasta
½ dl røde linser (ca. 40 g)
1 dåse hakkede tomater
5 dl vand
1 tsk. tørret oregano
Salt og peber

Tilbehør
2 spsk. sorte oliven (ca. 50 g)

Sådan gør du
Skær kyllingebrystfileten i mindre stykker.
Svits dem i fedtstof. Tilsæt paprika og svits i yderligere ca. 2 minutter.
Hak løget, og svits det med.
Del broccolien i små buketter, og tilsæt dem.
Kom pasta, linser, tomater, vand og krydderier ved, og lad retten småkoge med låg i ca. 15 minutter, til pastaen er mør. Rør et par gange i retten.
Afdryp oliven, og servér dem til retten.

Fordeling i Sense-spisekassen
HÅNDFULD 1 (+2): Løg, broccoli, tomater
HÅNDFULD 3: Kylling, linser
HÅNDFULD 4: Pasta
FEDT: Olie, oliven
SMAGSGIVERE: Paprika, oregano, salt, peber

TIP
1) Du kan bruge blomkål i stedet for broccoli, og porre i stedet for løg.
2) Brug bouillon i stedet for vand.

Energifordeling per person
605 kcal
Fedt 21 g
Protein 37 g
Kulhydrat 61 g
Kostfiber 15 g

PRINT TILBAGE