Retningslinjer på Facebook
Læs her, hvilke regler der gælder for vores FB-gruppe

Du kan anmode om optagelse i den lukkede gruppe på Facebook. Dine spørgsmål bliver besvaret af medlemmer, kostvejledere eller vores kliniske diætist. Da gruppen har over 117.000 medlemmer, er det en forudsætning for medlemsskab, at du følger nedenstående guide og læser retningslinjerne for gruppen. 

 

Gruppen holder en positiv stemning, og medlemmerne svarer hinanden i en god tone og med respekt for, at der er plads til forskellighed. Medlemmer, der ikke respekterer dette, bliver lukket ud igen. For at sikre en god modtagelse for nye medlemmer af gruppen, lukker vi kun nye ind torsdag morgen. Men du kan starte allerede nu ved at læse vores opstartsguide her.

 

Link til den lukkede gruppe: Sense - slank med fornuft - spørgsmål og svar

 

Se hvordan du undgår opslag fra gruppen - og bruger søgefunktionen.

 

ADMINISTRATORER:

Suzy Wengel, Ida Holm, Eva Kaastrup Jensen, Lone Andersen, Lotte Noe og Trine Wengel. Rikke Augustinus er ordstyrer. Kontakt sense@slankmedfornuft.dk hvis du har spørgsmål eller kommentar til, hvordan gruppen ellers fungerer.

 

Suzy Wengel (ophavskvinde til Sense) svarer i det omfang hendes tid tillader - ellers vil det være Ida, Eva, Lotte, Trine eller en af de andre konsulenter fra det landsdækkende konsulentnetværk, som svarer. I er selvfølgelig velkomne til at svare hinanden. Svar hinanden i god tone og med respekt for, at der er plads til forskellighed.

 

RETNINGSLINJER

 

1) Brug kun egne billeder. Lav beskrivende opslag.

Du må gerne dele dine egne billeder men ikke andres billeder fra bøger, blogs, screenshots, hjemmesider på grund af ophavsret. Beskriv hvordan opslag med nydelseselementer anvendes i spisekassen.

 

2) Spørgeskemaundersøgelser, interviews og tv m.m.

Gruppen skal være et trygt sted at være, derfor skal alle former for søge-opslag fra medier og uddannelsesinstitutioner godkendes af hovedkontoret. Skriv til sense@slankmedfornuft.dk

 

3) Ingen køb/salg eller søgning af vægttabsmakkere

Vi tillader ikke køb og salg af nogen art. Ej heller Sense-bøger. Det er fordi, vi har oplevet, at folk snyder hinanden. Søgning af makkere eller medlemmer til grupper oversvømmer gruppen med opslag.

 

4) Gruppen er reklamefri

Vi tillader ikke direkte eller indirekte reklameaktivitet. Gruppen er dermed ikke en platform til at hente medlemmer til andre grupper, til en blog, Instagram, YouTube eller hjemmesider.

 

5) Vær positiv og hjælpsom

Vær venlig, hjælpsom og positiv. Negative eller hadefulde opslag eller kommentar slettes og kan lede til blokering fra gruppen. Vi tillader ikke mobning. Kritiske relevante opslag hilser vi velkomne.

 

6) Sødemidler, økologi, alternativ behandling m.m.

Vi tillader ikke diskussioner omkring sødemidler, økologi og anprisninger af alternativ behandling (hypnose m.m.). Vi frabeder os også vittige/sjove opslag og opslag, som ikke har relevans i gruppen.

 

7) Link ikke til opskrifter/videoer udenfor gruppen.

Vi tillader ikke direkte links til opskrifter, madvideoer eller lignende – fordi bloggere udnytter det med kommercielt sigte. Link kun i tråde, hvor der spørges til en bestemt opskrift.

 

8) Før- og efterbilleder

Du må maksimalt lægge før- og efterbilleder op af dig selv en gang per måned. Før- og efterbilleder af børn skal være med tøj på. Overvej altid før- og efterbilleder - uanset alder.

 

9) Køkkenredskaber og andre produkter.

Vi tillader ikke opslag, som omhandler funktionalitet eller anbefaling af køkkenredskaber - med mindre det er direkte i forbindelse med en Sense-opskrift. Samme gælder alle andre former for produkter.

 

10) Hjælp administratorerne ved at anmelde opslag.

Anmeld opslag og tråde/kommentarer, som ikke overholder reglerne. Administratorer og ordstyrere kan til enhver tid blokere medlemmer, som ikke overholder reglerne. Vi "lukker" tråde, som kører i ring.

 

Du er altid velkommen til at sende en mail til Sense@slankmedfornuft.dk, hvis du finder bekymrende opslag eller kommentarer.

 

Anmeld gerne opslag og tråde/kommentarer, som ikke overholder ovenstående.

Vi "lukker" tråde som kører i ring.

 

Bøger, billeder og opskrifter:

Husk at I ikke må lægge billeder op fra opskriftsbøger på grund af ophavsret. Dette gælder alle opskriftsbøger – ikke kun Sense-bøger. I må gerne gengive opskrifter fra bøger i jeres eget sprog og benytte jeres egne billeder af retten. Det vil sige, I gerne må gengive opskrifter, bare I selv skriver dem i eget sprog. Der er offentliggjort et par opskrifter fra hver af Sense-bøgerne. Det er forlaget, der selv har valgt at offentliggøre disse.

 

GENDFIND OPSLAG:

Sådan genfinder du opslag med et specielt emne:

 

Brug "søgefeltet" (den lille lup) og skriv:

 

#sensemorgen (eller #sensemorgenmad)

#sensefrokost

#senseaften (eller #senseaftensmad)

#sensemadpakke

#nypåsense

#sensesødesager

#sensedag (hele dage beskrevet)

#sensegravid

#sensestofskifte

#sensepcos eller #sensepco

#sensediabetes eller #sensediabetes2

#suzywengel

#senseførognu eller #senseførnu (se de flotte før- og efterbilleder)

 

Der findes flere - prøv dig frem

 

"SENSE NIVEAU 2 GRUPPE - EN GRUPPE FOR GARVEDE SENSERE"

Hvis du har været medlem af denne gruppe i minimum to uger, og du er godt inde i Sense-principperne, kan du tage adgangstesten og derigennem anmode om optagelse i "Sense niveau 2 gruppen". Det er en mindre gruppe, hvor din grundviden om Sense forventes at være på plads. Du skal eksempelvis skrive håndfulde og spiseskefulde fedt på alle opslag. Og det er ikke en gruppe til basale spørgsmål om Sense - de skal stilles i denne gruppe.

 

Adgangstesten finder du kun gennem den lukkede gruppe.

 

 

Bemærk:

Ovenstående er egne interne retningslinjer.

Gruppen følger Facebooks officielle regler, som du finder på Facebook.