shop 0

Dage:

Vejning:

Anden info:

OM Lotte Noe

Mit navn er Lotte Noe, jeg er uddannet klinisk diætist (2015) og arbejder i Odense for Suzy Wengel, opfinder af Sense - Slank med fornuft og er en del af Sense-teamet. Ud over at være autoriseret klinisk diætist er jeg også uddannet Vane-Coach hos Morten Elsøe og Anne Gaardmand (2017). Jeg har en søn og datter, begge to voksne.

I min familie spiser vi generelt varieret og lever rimelig sundt – sådan har det nok egentlig altid været. På den måde falder principperne fra Sense helt naturligt for mig.  Mine børn har, ligesom mange andre børn, nydt fredagsslik, da de var mindre, ligesom de har fået fødselsdagskage og -boller, når det hørte sig til - men altid i fornuftige mængder. Til mine børns store irritation var toastbrød, Nutella og lignende mad hjemme hos os henvist til kun at blive nydt i weekenderne og ferierne. Da børnene var små gav det anledning til en del diskussion, men i dag er både de og jeg glade for, at de har fået fornuftige vaner med sig ind i voksenlivet.

Tidligere har jeg arbejdet i den finansielle brance, med bl.a. regnskab/bogholderi, ledelse mm. I mit arbejde i dag brænder jeg for at kunne hjælpe mennesker på vej til at opnå de mål, der er vigtige i deres liv – primært inden for vægttab og sund livsstil, men også inden for andre områder af tilværelsen. Min erfaring er nemlig, at det ofte breder sig som ringe i vandet, når man tager hul på en livsstilsændring. Derfor sker det ofte, at de mennesker, jeg hjælper, får modet til at realisere andre mål og drømme.

Da der ikke er to mennesker som er ens, er det yderst vigtigt for mig at tage afsæt i mine kunders behov og ønsker. Sammen finder vi den måde, som Sense-kostprincipper bedst kan hjælpe den enkelte kunde til et vægttab eller en sundere livsstil. 

TILBAGE TIL KORT